03:34

Det var klokken, da jeg efter at have indset, at jeg ikke kunne sove mere, kiggede på uret. Gik i seng halv ni igår, og søndag aften (kom hjem søndag morgen) faldt jeg i søvn efter det første indslag i 19-nyhederne.

Hjemrejsen gik OK, og bedre end udturen. Jeg havde den gamle klasse tre tåkappe på, og da jeg var kommet ombord på flyet tog jeg den udenpå strømpen. Jeg havde sandalerne på, men sad i strømpesokker det meste af tiden. Det ene af mine to trykfølsomme steder rørte lidt på sig, og jeg måtte op og gå og stå nu og da, men situationen var langt bedre end på udrejsen, så det var godt. Jeg tror ikke benet hævede ret meget ekstra op på flyveturen, men jeg bandagerede alligevel benet søndag aften. Måtte dog op og tage det af midt på natten.

Det var godt nok noget af et vinterlandskab jeg kom hjem til. Lige fra den ene yderlighed til den anden – i Bangkok var der knap 30 grader.

Den sidste halvanden uges tid på rejsen bandagerede jeg benet hver nat, og måske skulle jeg have gjort det fra starten af. Jeg ved ikke, om det ville have gjort nogen forskel i længden, altså om det ville kunne have holdt det nede.

I morgen skal jeg se min lille nevø og små niecer, jeg har købt mini tuktuk'er lavet af coladåser til dem, rigtigt fine.

Nordthailand

Hej igen, nu er jeg i Nordthailand, og har vaeret det siden sidste indlaeg. Jeg floej fra Luang Prabang i Laos til Chiang Mai i Thailand, fik syet flotte bukser og tog saa videre til Mae Sariang naer graensen til Burma. Derfra til Mae Hong Song, og saa til Cave Lodge i Tham Lot. Sikken et fantastisk sted! Jeg havde min egen fine junglehytte paa en stejl skraent midt mellem traerne og med udsigt - og lydspor - til en lille flod nedenfor. Jeg hang ud med soede mennesker fra forskellige lande og udforskede et par af omraadets mange grotter. Ved den ene af dem var jeg heldig at joine en gruppe af unge thai'er, de manglede lige en for at faa grupperabat, tror jeg. Den anden grotte tog jeg afsted til sammen med nogen af de andre fra Cave Lodge, det var lidt af en tur. Foerst gik vi seks kilometer af en meget stejl vej til en landsby, der fik vi nogle lokale guider som tog os med til grotten en halv times vandring gennem jungle. Vi skulle krydse en lille flod, saa det var af med skoene - min stroempe er stadig ikke blevet helt ren, den maa faa den store tur, naar jeg kommer hjem. Grotten var af den absolut uturistede slags, og vi maatte kravle paa haender og foedder for at komme igennem et lille bitte hul og ind i grotten.

Nu er jeg i Chiang Dao lidt nord for Chiang Mai, jeg bor paa The Nest, som er top nice. Etblissementet ligner hobitternes landsby i Ringenes Herre, rigtigt soedt, og min bungalow er super laekker. Der er ogsaa en lille pool. Igaar havde jeg lejet en cykel og koert rundt nogle timer, jeg var temmelig overophedet da jeg vendte hjem, saa da der ikke var andre ved poolen skiftede jeg hurtigt og hoppede i med stroempen paa. Hvis jeg havde taget den af, havde jeg ikke faaet den paa igen foer her til morgen. Det var skoent at vaere i vandet og svoemme. Bortset fra hotellet i Bangkok, hvor der en pool paa tagterassen har jeg ikke badet siden foer lymfoedem, saa det var bare saa skoent.
Naeste stop er Phayao, foer turen gaar til Bangkok med en enkelt overnatning i Phitsanouluk undervejs for at bryde den 11 timer lange tur.

Det gaar OK med benet, selvom min fys nok ikke bliver glad for at se mig, da benet er lidt stoerre end inden rejsen. Jeg laver selvdraenage hver dag saa godt jeg kan, og de sidste tre naetter har jeg bandageret benet, saa stroempen nu passer lidt bedre, men den er stadig lidt svaer at faa paa.

Jeg har stor glaede af min universalprop jeg koebte nogen tid foer rejsen, jeg bruger den naesten hver gang jeg skal vaske stroempen eller andre smaating. Nogen kender den sikkert, men for dem, der ikke goer, kan jeg fortaelle at der er tale om en simpel rund gummiplade, som man laegger over afloebet og derpaa fylder vand i vasken. Trykket fra vandet holden proppen, hvis man kan kalde den det, nede. Mange steder passer den tilhoerende prop ikke, hvis der overhovedet er nogen, og saa er denne genial. Man kan koebe den i Spejdersport og lignende forretninger, men jeg koebte min over nettet i England - sparede en smule og fik den bragt til doeren.

De sidste mange dage har jeg mest haft sandaler og almindelige stromper paa udenpaa kompressionsstrompen. Dels undgaar jeg blikke og spoergsmaal, og dels slipper jeg for vabler.

Jeg er ved at have besluttet, hvad jeg vil goere mht. benet og hjemrejsen. Jeg vil tage den gamle taakappe paa, den har jeg nemlig med. Muligvis vil jeg tage den udenpaa stroempen. Den er klasse tre og med lilletaa, hvor de nye er klasse to og uden lilletaa. De er meget stramme, og jeg ikke sikker paa, at det med den manglende taa er noget for mig. Den lille taa lever et barskt liv i skoen uden nogen beskyttelse, og uden kompression. Maa droefte det med Gitte ved lejlighed.

I aften er er der Loi Kratong festival. Her paa The Nest har vi lavet flotte blomsterdekorationer med fyrfadslys i, som vi skal saette ud paa floden om et par timer. Loi Kratong handler om at sige tak til floden for det den giver og giver mulighed for, og om at sige undskyld for forureningen. Det er en festdag. Folk pynter op, boernene skyder fyrvaerkeri af, og der sættes flotte lanterner til vejrs.

Massage - gaar det?

Tror I det gaar at faa blid oliemassage, hvis blot lymfebenet bliver ladt i fred?

Vidunderlige Laos

Sidste aften i Laos. Det har vaeret rigtigt dejligt at vaere her igen. Straks jeg ankom til hovedstaden Vientiane genkendte jeg lyset, duftene, lydene og de venlige mennesker.

I Phonsavan var jeg paa tur til Krukkesletten (Plain of Jars), et omraade med  stoerre og mindre sletter med sandstenskrukker, nogle store, andre smaa. De er saa meget som 2000-3000 aar gamle. Der er tale om begravelsespladser, man lagde de doede i krukkerne og naar der kun var knoglerne tilbage begravede man dem og satte krukken ovenpaa. Jeg tog derud sammen med en flink australier, jeg moedte paa flyet dertil, og vi besoegte ogsaa MAG, en organisation som arbejder med at destruere de mange millioner ueksploderede bomber fra krigen, som hvert aar koster mange, isaer boerns liv og lemmer, naar de i leg finder dem og de eksploderer. Man kan se lidt om det her

Nu er jeg saa i den smukke gamle kongeby Luang Prabang, som er Unesco beskyttet, og det forstaar man, naar man ser de mange flotte gamle templer, der er mange hundrede aar gamle. Det er skoent at vaere her igen. At se de mange munke i deres flotte, orangegyldne rober, naar de gaar rundt i gaderne med paraplyer mod solen, de super nuttede smaa laoboern, flagene med hammer og segl, og ikke mindst den maegtige Mekongflod, som byen ligger ved. Der er en naermest bibelsk udsigt fra de mange cafeer langs floden.
Igaar var der lidt drama, da min rygsaek, uden jeg saa det, var blevet laesset over paa en anden minibus og havnet i en anden by, saa jeg var lidt paa den resten af dagen, havde hverken det ene eller det andet, og var lidt stresset over situationen. Jeg fik koebt lidt shampoo og en tandboerste, men maatte sove med kontaktlinserne i, og brugte en plasticpose til at faa stroempen paa med i morges, ikke optimalt, og posen var naer ikke kommet ud, men det gik. Her til eftermiddag ankom rygsaekken, og det var en stor lettelse at blive genforenenet med den.

Det gaar OK med lymfebenet. Det er ikke helt vild med varmen, selvom det heldigvis ikke er uudholdeligt som i sommers derhjemme, men det gaar. I aften vil jeg bandagere hele benet. Jeg har sandaler paa meget af tiden. Det ser grimt ud, men saadan er det altsaa. Jeg har lange bukser eller nederdel paa, saa det ses ikke saa meget. Jeg har et par andre sko med, som jeg ogsaa gaar med, men det er rarere at have sandaler paa.

Idag har jeg haft lejet en cykel og koert rundt i byen, rigtigt fint. Jeg stoedte paa et norsk aegtepaar som ogsaa var med bussen igaar, saa drak vi kaffe sammen.
Hvis man skal give den gas med god mad osv. er det her i Laos, man skal goere det, her er super billigt. En stor (og god) BeerLao (naesten en halv liter) koster 9000 kip, det er mindre end syv kroner, og til morgenmad i dag fik jeg en laekker bagel med bacon og aeg, en stor kanelsnegl, en stor portion tropisk frugtsalat og en stor kop god kaffe for ca. 42 kr. Mit udemaerkede vaerelse med toilet og bad koster 70 kr. pr. nat, og for syv kroner kan man faa vasket et kilo toej.
Her er masser af god mad at spise, til frokost fik jeg stuffed lemongras, altsaa fyldt citrongraes. Det lyder mystisk, men der var tale om flaekkede citrongraes, som fungerede som en slags net om en slags kyllingefrikadelle med masser af krydderurter, det hele dyppet i en tynd dej og stegt. Dertil sticky rice, klistrede ris, som man former til en kugle med haanden og dypper i sauce. Top laekkert.
I morgen flyver jeg til Chiang Mai i Nordthailand. Det er lidt vemodigt at forlade Laos, her er saa skoent, men det bliver ogsaa godt i Thailand.

Eventyret kan begynde...

...taenkte jeg, da jeg gik ud af flyet her i Bangkok mandag morgen dansk tid. Det er godt at vaere her.

Den lange flyvetur gik ikke helt saa godt, som jeg havde haabet, men lymfebenet kom dog nogenlunde helskindet frem. Jeg var blevet enig med Gitte Fysioterapeut om at det bedste nok var at klippe en gammel stroempe over ved knaet og saa tage den udenpaa den anden, og det gjorde jeg, men maatte snart tage den af igen, da isaer det ene af mine trykfoelsomme steder protesterede. Desvaerre var skaden sket, for resten af turen maatte jeg op at gaa hver time, vil jeg tro, lidt anstrengende, naar man egentligt gerne ville sove. Naa, men alt taget i betragtning gik det vel ok. Paa hotellet lavede jeg lidt selvdraenage saa godt jeg kunne inden sengetid, det gjorde godt.

Ellers har jeg faaet spist noget super laekker mad, var paa en udsoegt libanesisk restaurant den foerste aften og indisk igaar. Igaar tog jeg til det legendariske Mandarin Oriental og fik Afternoon Tea, det var en oplevelse. Billedet er fra Authors Lounge, hvor det foregik.
I aften skal jeg med nattoget mod den laotiske graense, som jeg krydser i morgen tidlig.