Flyveturen

Flyveturen gik rigtigt godt mht. Lymfødem. Jeg gjorde, som Gitte fysioterapeut havde sagt, og var tit oppe at gå, lave knæspark mv., og ude på toilettet lavede jeg hver gang 15 dybe sætte-sig-ned-på-hug, og jeg fik lavet en masse dybe vejrtræninger helt ned i maven, samt lidt bækkenbundsøvelser. Benet var stort set ikke mærket af flyveturen, da vi kom frem, så det var jo fantastisk! Også hjemturen gik fint, samme procedure som udturen.

Hjemme igen

Så er jeg kommet hjem fra min lange rejse. Det har været fantastisk, jeg har oplevet så meget, og haft så mange gode stunder med dejlige mennesker.
Samværet i min lille firemandsgruppe har været uvurderligt, vi har hygget os og lavet så meget gæk sammen, og det har gjort mig så godt. Jeg tror, jeg har grinet mere de sidste fem uger end de sidste to år tilsammen, det har været skønt!
Det er gået rigtigt godt med benet, ingen problemer. Af hensyn til arkivering/register skriver jeg lige et separat indlæg om flyveturen. Lymfødemet har opført sig pænt, og ingen har opdaget noget. Nogen vil måske synes, at det er fjollet at være så hæmmet omkring det, men pt er det altså sådan, det er. Jeg er ikke interesseret i folks spørgsmål, ynk og bekymring, så jeg prøver at skjule det. Mange gange har jeg delt værelse med en af de andre, og af og til har det været en udfordring mht. til af- og påtagning af kompressionsstrømpe samt ikke mindst vask og tørring men nød lærer nøgen kvinde at sy, og jeg har fundet en løsning hver gang. Én gang kunne den ligge under sengen og tørre, en anden gang hang den under jakken i garderoben.
Jeg vil tro, at to tredjedele af måltiderne har vi indtaget på gulvet ved lave borde, skoene af, og det har heller ikke været noget problem, for jeg havde sort mikrofiber og nylonstrømpe udenpå kompressionsstrømpen, så der var ikke noget at se. Jeg er glad for, at jeg havde trænet med at sidde i skrædderstilling, det var hårdt nok på trods af træning, men uden havde jeg da været på den.
Det er dejligt at være hjemme igen.