lørdag den 23. juli 2011

Om at tænde og slukke lys

De ufattelige begivenheder i Norge fylder min krop. I hovedet er der spørgsmålstegn og vantro, i hjertet er der sorg, og i øjnene tårer.
Da jeg tændte for fjernsynet i morges var det med et gisp jeg registrerede tallet 80. Da jeg kort efter åbnede min avis blev det for at bladre formålsløst igennem uden at læse ret meget. Tophistorien var for længst forældet, og alle de andre nyheder virkede så uendeligt ligegyldige.

Igår blev næsten 100 unge lys slukket. I aften vil jeg tænde et lys for dem, og for alle dem, der holdt af dem, og for alle de andre, der er kede af det. Jeg sender tanker til Norge og dets folk.

søndag den 17. juli 2011

LymphaPress Optimal

Da jeg afleverede LymphaPressen (Mini) fik jeg en brochure med alle LymphaPress modellerne, og deri så jeg LymphaPress Optimal, som jeg nu er skrevet op til at låne. Det lyder til at være drømmepumpen for lymfødemikere. Den har et program, som forbereder benet (eller armen) til drænage, ved at "rydde en sti", så der er afløb, når drænagen går igang. Jeg går dog ud fra, at man stadig selv skal åbne op, ligesom fysioterapeuten gør. Ydermere har den gradueret tryk, således at hvis trykket indstilles til f.eks. 50 vil den nederste af de 12 slanger køre med 50, den næstnederste med 49, den næste med 48 osv., så det højeste tryk altid er i den nederste/yderste del af benet/armen. Jeg er spændt på at prøve den. Jeg har også fundet ud af, at man godt kan få en manchet med lynlås i stedet for velcro, den hedder ComfySleeve.
Har du lyst at fortælle, hvilken pumpe du har, og om dine erfaringer med den, så kom glad!

Ellers ikke så meget nyt herfra. I onsdags fik jeg lavet et lidt uheldigt drej, da jeg ville lukke vinduet på arbejdet, og i løbet af eftermiddagen blev jeg mere og mere handicappet. Da jeg kom hjem, kunne jeg næsten ikke røre mig. Is og Qi Gong ser ud til at have hjulpet lidt, men jeg bevæger mig stadig som en struds med gigt. Jeg gruede for, hvordan jeg skulle få kompressionsstrømpen på torsdag morgen, men det gik.

Jeg er stadig igang med at læse Buddenbrooks, den er ret god.

søndag den 10. juli 2011

På vandretur

I går var jeg på vandretur med DVL, det var første gang siden Lymfødem. Tidligere har jeg ofte været med på vandreture á 10-15 kilometers længde og også nogle weekendture til Sverige, men siden Lymfødem startede har der været forskellige ting, der gjorde, at jeg ikke rigtigt fik gjort noget ved vandringen. I starten skulle jeg jo lige finde ud af, hvad jeg kunne og ikke kunne, så var jeg bandageret, så passede skoen ikke, så var ruten for lang, vejret dårligt osv osv., men i går lykkedes det endelig, og det var så skønt. Dejligt at komme ud at vandre igen, super dejlig natur oppe på Allerød egnen og rigtigt godt at komme lidt ud og møde nye, positive, ægte mennesker. Nu vil jeg se, om ikke jeg kan komme afsted lidt oftere, når der er en tur, der passer til mig.
Jeg var godt nok træt da jeg kom hjem, og føler mig faktisk også lidt smadret idag, selvom turen kun var 13 km., men det handler nok om ikke at være vant til det. Lilletåen var blevet klemt noget i skoen, men i dag er den sig selv igen. Det ser ud som om fod og ankel er en lille smule større idag end igår, så jeg har taget to af de mindste ruller kortstræksbandage udenpå strømpen, bare til at gå rundt med indenfor.

torsdag den 7. juli 2011

Coban bandage

Jeg læste lige i Lymfebrevet i dag produktchefen hos 3M's reklameartikel om deres – synes de selv – banebrydende Coban bandage.

I den forbindelse vil jeg da lige fortælle om mine oplevelser med Coban. På hospitalet, hvor jeg i begyndelsen blev behandlet, har jeg mange gange haft Coban på, se evt. dette indlæg. Jeg oplever ikke, at bandagen fyldte mindre end den kortstræksbandage af bomuld jeg nu får på hos fysioterapeuten, og jeg oplevede ikke mere bevægelsesfrihed. Jeg kunne ikke bruge mine almindelig sko. Jeg føler mig ikke overbevist om, at det er postivt, at bandagen er beregnet til at sidde på i mange dage, da benet/armen har brug for pauser og drænage, og at bandagen alt andet lige giver sig lidt, og jo ikke følger med, når ødemet går ned.
Som bonusinfo kan jeg fortælle, at bandagen lugter meget dårligt, den er klistret, og jeg følte mig om muligt endnu mere kikset end hidtil med Lymfødem.
Jeg skal ikke kunne sige, om bandagen er mere effektiv. Godt nok blev mit ben mindre med bandageringen på hospitalet, men måden det foregik på der, var ikke forsvarlig. Det må man dog antage, det er de fleste andre steder, så måske.
Nu har jeg lige været til fys, men næste gang vil jeg spørge Gitte, om hun har nogen mening om produktet.

søndag den 3. juli 2011

LymphaPress Mini

Jeg har nu prøvet LymphaPressen (Mini) nogle gange, og må sige, at den klart er bedre end den jeg har (Pulse Press Multi 12). Det gør en forskel, at den puster sig op nedefra og op hver gang, i stedet for som Pulse Press at puste over det hele på én gang. Især min fod og ankel føles helt anderledes og smidig med LymphaPressen, som om den er helt tømt for ophobet lymfevæske. På knæet har den ikke drænet helt optimalt, og jeg synes heller ikke at manchetten med velcrolukninger er så god, men måske laver de dem også med lynlås, og i og med at denne er en lånemodel matcher den måske heller ikke mine mål 100%. Alt i alt var den dog som sagt bedre end den gamle.

Et hit i sommervarmen!
Nøj, hvor var det lummert igår, og bliver det nok også idag. Jeg var ude at spise lækker brunch med en god veninde, og da jeg kom hjem efter at have cyklet i den fugtige og varme luft kastede jeg mig straks over forstøveren som jeg har sat på køl, og sprayede strømpen. Oh salighed! Den, jeg har, er en stor – den størrelse som man sprøjter blomster eller strygetøj med – men Tiger har nogengange en mindre model. Jeg havde jo en, som jeg tog med til Thailand og Laos, men jeg dumpede den undervejs, da jeg aldrig brugte den, og den bare fyldte op i rygsækken. På min tur til England senere på sommeren vil jeg købe nogle 100ml rejseflasker med spray til at have i tasken, jeg har set, de har dem i Boots.

For tiden kører jeg et lille, dagligt træningsprogram, der består af 13 minutters standing (her om sommeren har kroppen mere energi, og så skal man lave mindre standing og flere øvelser), fire af de otte Ba duan Jin øvelser, én anden Qi Gong øvelse med 10-20 gentagelser, ét minuts planke (Pilates) og ti armbøjninger, eller rettere forsøg herpå, hmm. Jeg vil gerne komme bingovingerne i forkøbet, og også se bare en lille smule tonet ud her i de bare armes tid, samt selvfølgelig til brylluppet i september.

Vaniliestængerne kom i fredags, så jeg skyndte mig hjem og lave is med vanilie og jordbærstykker, nams!