lørdag den 23. november 2013

Ikke et ord om Lymfødem


Jeg har lige købt et par cowboybukser på eBay fra en sælger i Litauen. Jeg holder øje med en bestemt model fra Diesel, som vist ikke længere er i handlen, men som jeg nu har købt to par af, brugt. Selv om de "nye" er samme model og størrelse som dem, jeg havde og elsker, sidder de en lille smule tæt på lymfebenet, men måske kan jeg hive lidt i dem, når jeg, efter vask, hænger dem til tørre. Jeg synes, de er super fede. Incl. porto gav jeg ca. 250 kr. for dem, det synes jeg er OK, da de koster over 1.000 kr. fra ny, og de er i god stand. Jeg er nødt til at lægge dem op, men det er ikke noget problem, for jeg har fået købt mig en symaskinenål, som kan sy i cowboystof, og lige her kan du se, hvordan jeg gør, så den originale kant bevares. På billedet herunder er et andet par, jeg købte i foråret og selv lagde op med den metode.


Var det ikke fantastisk, at der blev samlet næsten 144 millioner kroner ind ved Cancer indsamlingen for nyligt? Jeg synes, det var helt vildt. Jeg sad og så programmet, og da jeg kunne se de ret store bidrag, der tikkede ind tænkte jeg i starten af showet "hold da op, det ender da med at blive flere millioner". Øh ja, det gjorde det. Desværre blev der ikke nævnt et ord om Lymfødem, hvilket jeg synes, havde været relevant. Hvorfor gjorde der ikke det? Var Lymfødem for kikset til det polerede program? Havde programtilrettelæggerne ikke hørt om Lymfødem, og var de heller ikke blevet gjort opmærksom på det af folk, som har med kræft og senfølger at gøre? Øv.

Jeg er begyndt at bruge en bodylotion fra Matas, den hedder Fugtighedsbodylotion og indeholder glycerin. Den er helt fin, fed men ikke overfed. På lymfebenet smører jeg den på, når jeg går i seng. Det ville ikke kunne gå om morgenen, hvor jeg skal have kompressionsstrømpen på.

Apropos kompressonsstrømpe, så jeg har modtaget den nye strømpe, jeg for nyligt bestilte hos bandagisten. Den er, som den plejer at være, bortset fra en vigtig og god detalje, nemlig et lille stykke silke, som er syet ind i strømpen, der hvor foden bøjer og strømpen har tendens til at irritere huden. Det fungerer godt, og jeg kan mærke, at den ru strømpe ikke gnubber mod huden.

Min Jovipak er på operationsbordet hos bandagisten, den er nok snart klar, så må vi se, om den er blevet mere brugervenlig for mig.

fredag den 1. november 2013

Grillstøvle og æblekage

Min store bandageringsmarathon skulle være sluttet i dag, men blev udsat, da jeg kom til skade med min ryg. En af den slags, hvor man bare står helt stille og lænden uden varsel braser sammen. Av! Og øv. Efter indtil videre otte kiropraktorbesøg er jeg heldigvis i bedring, men jeg blev enig med fysioterapeuten om, at det nok ikke var smart at stavre rundt på et indsnøret ben, når kroppen ikke var helt stabil og oppe at køre endnu. Siden har jeg tænkt, om det overhovedet nyttede noget med alt det bandagering, efter få dage eller uger er benet jo alligevel tilbage, hvor det var før, men så alligevel, det er nok godt at det får en omgang af og til, så vævet ikke bliver hårdt. Jeg tror dog, jeg vil nøjes med en uge, når jeg når dertil – nok engang i det nye år.

Jeg beholdt min tid hos bandagisten i dag, hvor jeg blev målt og fik bestilt en ny strømpe. Fordi jeg har lidt problemer med at strømpen gnaver lidt lige der, hvor foden bøjer, får jeg nu syet et lille stykke silke ind, således at friktionen vil være mellem strømpen og silken og ikke mellem strømpen og huden. Det skal nok blive godt. Den ene af pelotterne bliver også justeret lidt.
Vi talte også om min Jovipak, som har været i skammekrogen de sidste par måneder, fordi den og mine ekstremt følsomme knogler på siden af forfoden er samspilsramte. Nu skal vi prøve at klippe lidt af (Jovipakken, altså), så jeg kan bandagere forfoden og dernæst tage Jovipakken – eller grillstøvlen, om man vil – på.

På vej hjem fra bandagisten kom jeg forbi et sted, hvor der lå en hel masse nedfaldsæbler, som jeg straks stod af cyklen og snuppede. De var helt fine, jeg tror, det måske var Gråsten. Der blev en stor portion dejlig kompot til fryseren. I den forbindelse vil jeg gerne reklamere for en rigtig lækker æblekage, jeg for nyligt prøvede at lave.
Lige præcis ved denne tid sidste år lå jeg jo på hospitalet med Rosen i Spanien, og straks hun fik besked om, hvad der var hændt, sendte min søde mor en pakke afsted med kurer, hvori der – udover underbukser, chokolade, avis og et brev – var et Femina med den fantastiske opskrift. Jeg tænkte, at den så og lød virkelig lækker, og nu har jeg så endelig prøvet den. Den er laber! Du kan finde den her.

Det var alt fra mig idag, men jeg vender snart tilbage - yeah right... - nej virkelig, jeg har bl.a. noget om cowboybukser og 144 millioner!