torsdag den 8. juli 2010

Zoneterapi

I går var jeg til zoneterapi for første gang nogensinde. Eksperimentet går ud på at prøve at få sat kroppen igang med at gøre sit arbejde, altså at pumpe lymfevæsken rundt ved egen hjælp. Måske duer det ikke, men det er forsøget værd. Om ikke andet så kan behandlingen være med at rense kroppen ud og på den måde måske hjælpe mig i mit projekt. Vi har aftalt at prøve to gange, for at se, hvad der sker. To gange synes jeg ikke er så meget, men nu ser vi.
Zoneterapeuten arbejdede med traditionel kinesisk zoneterapi, og altså ikke den type zoneterapi som mange arbejder med. I den type, som jeg fik, må det ikke gøre ondt, da man så ligger og spænder, hvilket forhindrer flowet i kroppens energi. Det var faktisk helt behageligt, en slags fodmassage snarere end de tryk, man bruger i den anden type zoneterapi.
Der var ikke nogen ændring at spore hverken ved sengetid eller her til morgen, da jeg målte mit ben, men zoneterapeuten sagde, at der kunne gå op til flere døgn, før effekten evt. viser sig. Hun har ikke lovet mig noget, men efter mange, utrolige lidelser hun har behandlet med succes afviser hun ikke længere noget.
Jeg har fået en kæmpestor vabel på trædepuden (fra tåkappen), men hun tog hensyn til den, så det gik fint.
Efter zoneterapi og et hurtigt pitstop hjemme var jeg til Qi Gong, mere om dette en anden gang.

Om at dulle sig op med lymfødem

For nyligt var jeg til fest. Det er ikke så meget, jeg har været ude at føjte siden mit lymfødem begyndte, men nu skulle jeg altså afsted til en fødselsdagsfest. Før lymfødem var jeg en rigtig kjolepige, og har ikke så meget festtøj med udgangspunkt i bukser, men jeg var så heldig at finde denne smukke kjole fra Asos (billede derfra):

Da min forfod har tendens til at hæve meget op, er det begrænset, hvad jeg kan have på af fodtøj (de flotte, lange, højhælede Billi Bi støvler lever nu et hengemt liv bagest i skabet), og jeg har heller ikke lyst at vise min fod frem, som den ser ud, men jeg har fået købt et – ja faktisk to – par flotte guldballerinasko, så på den ene fod har jeg en 39 og på den anden en 40, og dem kunne jeg have på. Kjolen går helt ned til gulvet, kun de fine guldsnuder titter frem, helt perfekt.
Det var skønt at have fin kjole på og føle mig en lille smule feminin, hvilket jeg synes, kan være en udfordring med kondisko og kassebukser, selvom jeg prøver at gøre lidt ud af overdele, hår mv. At være og føle sig feminin handler naturligvis ikke kun om tøj og udseende, men det er en del af det.
Jeg interesserer mig ikke synderligt for mode, og følger ikke med i, hvad der nu er hipt, men glæder mig over at hellange kjoler – også kaldet maxikjoler – er på mode i denne sæson, da de så er mere tilgængelige, og jeg kunne få fingre i denne flotte sag. Jeg er meget glad for den. De har et stort udvalg på Asos, og det var fint at handle der, ingen problemer med at bytte til anden størrelse, dog koster det lidt mere at sende til England end Danmark. Jeg har også set nogle cowboybukser med brede ben (Molly), som jeg måske vil købe.