fredag den 27. januar 2012

Brev til Det Sociale Nævn

Da jeg fik svar på klagen over kommunens afslag af min ansøgning om ekstra kompressionsstrømper skrev de samtidig, at de ville sende sagens akter til Det Sociale Nævn. Dem fik jeg brev fra forleden, og de skrev, at hvis jeg havde bemærkninger eller yderligere oplysninger til sagen, kunne jeg skrive dem til dem. De skrev også, at sagsbehandlingen kan tage op til seks måneder. Lækkert.
Nå, men jeg sendte en mail til dem, hvor jeg bl.a. skrev, at der i afslaget ikke var taget hensyn til mine behov som loven ellers tilskriver og at kommunen konsekvent behandler alles sager ens og bevilliger alle minimumsantallet på to strømper. Hvis nogen er interesseret, kan indholdet af min mail ses her. Klagen, jeg først sendte til kommunen kan ses her. Mon der kommer noget ud af alt dette her?