Et spinkelt håb

Nå, idag har jeg så været hos min egen læge for at drøfte muligheden for at få behandling på Dansk Lymfødem Klinik i Skodsborg. Lægen kunne ikke gennemskue om vederlagsfri behandling var mulig, da det ikke fremgik om klinikken har overenskomst med sygesikringen. Det skal jeg ringe og spørge dem om i morgen. Egentligt synes jeg, det havde været god stil, hvis lægen havde gjort det, og fået helt klar besked om forholdene – hun har trods alt lidt mere forstand på den slags end jeg – men OK, nu kan jeg selv ringe ligeså snart de åbner i morgen og få besked med det samme, så er der da ikke det ekstra led, lægen, som måske ikke lige lægger min sag øverst i sine bunker.
Jeg gav hende tre foldere, jeg havde, om lymfødem, en til hver af lægerne i praksis. Så kan de måske hjælpe andre i fremtiden. Det var et rent held at mit lymfødem blev taget hånd om, da jeg efter helt – skulle det vise sig – uvedkommende undersøgelser på hospitalet blev sendt videre til deres lymfeafdeling og diagnostiseret.
Nu venter jeg spændt på i morgen. Jeg tænker på, hvordan det mon vil være at blive behandlet der, og om det mon er det rigtige jeg gør, at søge væk fra hospitalet, hvor de også skulle forestille at være dygtige. Der er ikke andet at gøre end at prøve.
Lægen lavede en henvisning til mig, så hvis heldet er med mig, når jeg ringer i morgen, kan jeg aftale en tid med det samme og snart komme igang.

Hold da op, hvor havde jeg bare lyst til at flå strømpe og tåkappe af, da jeg kom hjem, det er godt nok varmt.

Jeg kom ikke i pumpen igår, mine aftener er korte, da jeg skal meget tidligt op, og derfor går tidligt i seng, og inden jeg får set mig om er tiden gået. Prøver i aften.