tirsdag den 3. maj 2011

Hop

Jeg er altså begyndt at hoppe i min trampolin igen. Faktisk genoptog jeg hopningen et godt stykke tid inden rejsen. Min fysioterapeut syntes at jeg skulle prøve at holde med det, da hun mente, det var en stiv bevægelse, jeg lavede i foden, når jeg hoppede, og det kan også godt være, men jeg er overbevist om, at det er afgørende, at lymfen bliver "motioneret", så den ikke "gror fast", og vævet bliver hårdt og lymfen irreversibel. Hvis det sker, er det for altid.

Dengang jeg startede med at hoppe var mit underben ret hårdt, men efter en periode med hopning flere gange om dagen blev det helt blødt og endda en lille smule mindre. Det betyder vel, at det stadig var reversibelt, og det er det jo, for det hjælper stadig at blive bandageret, men for at lymfen ikke skal ophobe sig permanent og blive ireversibelt og vævet hårdt er det min klare overbevisning, at aktiviteter, hvor tyngdekraften er involveret, er guld værd.

Mit problemområde er området omkring anklen. Når jeg skal i seng om aftenen og tager kompressionsstrømpen af, er vævet hårdt og hævet, dog mest, når jeg har haft den kompressionsstrømpe uden pelotter på. Jeg er så bange for, at det skal sætte sig fast. Jeg kommer til at skal gøre noget mere for at bringe omfanget af min fod og mit ben ned, i tilfælde af, at det skulle "sætte sig fast". Det er vist også snart tid til nye, friske strømper.

Jeg læser mange steder, at trampolinhopning er godt for Lymfødem.