lørdag den 28. juli 2012

Tensoplast


Til efteråret skal jeg på en rejse, som indebærer en vis mængde vandring. Jeg skulle have været afsted i maj, men noget kom i vejen, så jeg valgte ikke at tage afsted. Alt er godt igen, ny flybillet er købt og jeg glæder mig rigtigt meget. Da jeg for nyligt var hos bandagisten spurgte jeg ham til råds omkring opkogt fod i vandrestøvle, da jeg under forårets vandretræning én gang oplevede at kompressionsstrømpen havde gnubbet mod huden og medført en stresset og rødplettet fod. Det fortog sig efter et par dage, men sikken en forskrækkelse, jeg fik. Jeg håber, jeg kan undgå det på rejsen. Anyway, bandagisten sagde Tensoplast, som er et strækbart plaster på rulle, og som er populært i militæret, hvor de jo marcherer en del. Det sidder antageligt ret godt fast, og skal sidde, til det selv falder af. Det lyder som lige det, jeg har brug for, dog skal jeg vel sætte det på, inden skaden er sket. Eller jeg kan sætte det på, ligeså snart jeg i givet fald får mistanke om, at noget er galt. Eventuelt kan man vel sætte det ovenpå almindeligt plaster, hvor midten ikke klæber, men bare beskytter.
Som den gnier, jeg er, surfede jeg lidt rundt for at finde det billigst muligt, og jeg endte hos Webapoteket. Plasteret findes i flere bredder, jeg købte 2,5 og 5 cm.