onsdag den 4. august 2010

Fridag

Idag har jeg fri, det er bare skønt. Jeg har sovet længe, trænet Ichuan og bagt et fantastisk brød. Ret simpelt, men bagt i "Römersvinet" – min stegeso – bliver det smukt og lækkert og med den mest utrolige, knasende skorpe, mums! Næste gang, jeg låner min fars digitalkamera, må jeg bage og tage et billede, så I kan se det.

I går var jeg til Qi Gong og det gik godt. Tilbage i salen efter sommeren, hvor vi har trænet i min træners dejlige have, det har været skønt at træne udendørs. Den sidste gang grillede vi bagefter, det var super hyggeligt. Dejligt at gå til noget og være en del af et hold.
Qi Gong er meget, meget spændende. Den type jeg træner, hedder Ichuan. Det er meget omfattende, og jeg forstår, at jeg har rigtigt meget at lære. Jeg tror på, at ved vedvarende, intensiv, helhjertet og korrekt træning kan Qi Gong være meget kraftfuldt. Om det kan korrigere kroppen så meget, at lymfesystemet sættes igang med at gøre sit job har jeg endnu ikke fundet bevis på, men jeg er klar på at prøve. Jeg har ikke lyst til at acceptere min Lymfødemskæbne uden kamp. Det er der sikkert nogen, der synes er nytteløst og tosset, men det må de så gøre. Måske er det nytteløst og tosset, men måske er det ikke.
Ichuan tilhører de såkaldte indre stilarter. Kan også staves Yiquan – og sikkert også på andre måder. Jo mere, jeg lærer om dette, jo mere hooked er jeg på det, og jo mere tænker jeg, at hvis der er noget, der kan gøre en forskel, er det måske dette.
Jeg er, efter kun et lille års træning, en grønskolling, og formår endnu ikke at beskrive ordentligt, hvad det handler om, så her kommer lidt, jeg har fundet andetsteds:

Yiquan (Ichuan), also known as Dachengquan, is a Chinese martial art founded in the mid-1920's by Mr. Wang Xiangzhai. Yiquan aims at developing the natural instinctive abilities and reactions of the human body and mind. Instead of practising fixed movements and postures the practitioners of yiquan research the movement in its simplest form, that is the interaction of relaxation and tension. The interaction of these two states is the origin of every movement, but alone neither of them is enough. Only when both of these states are trained to their best, to a level where the whole body and mind are one, can maximum power and other necessities of combat be achieved. 
Yiquan enjoys grat fame for its effectiveness in combat, but yiquan is also very effctive for keeping fit and improving one's health. Many clinical tests and much research conducted in numerous hospitals and institutes all over China have proven yiquan to be able to help patients with many kinds of deseases, especially chronic ones, and to have very positive effects on the central nervous system, respiratory organs, blood pressure, circulation, heart etc. Therefore some exercies of yiquan have become part of the methods of treatment in many Chinese hospitals.

Nedenfor er jeg igang med at hoppe på min trampolin. Trampolinhopning har, som tidligere nævnt, bevirket at min underben ikke længere er stenhårdt, men nu blødt og – tror jeg – en lille, bitte smule mindre end før, jeg begyndte at hoppe. Trampolinhopning er på grund af tyngdekraften ved hopningen rigtigt god til at få bevæget lymfevæsken og "skyllet" lymfesystemet igennem. Min helt store angst er, at den ophobede lymfevæske sætter sig fast og omdannes til fedtvæv, og tanken om dette motiverer mig til at hoppe hver dag, evt. bare en gang eller to, selv på tidspunkter, hvor jeg bare ikke gider. Så vidt jeg har forstået, er det ikke nødvendigt at hoppe ret højt, blot det at gynge, altså uden at fødderne letter, er fint. Jeg er overbevist om, at trampolinhopningen er med til at holde mit lymfødem nede, og ikke gøre det værre. At vedligeholde min krop.
På Youtube kan man finde information og videoer, hvis man søger på "rebounding".
Blandt de mange artikler, jeg har fundet om sagen ved at google "rebounding" og "lymphedema", er disse:
Rebounding for detoxification and health
Jump for your lymphatic system!
Rebounding


Jeg er ikke kommet så meget længere mht. længden af de enkelte "hoppesessions", idag foregår det til "Hund" med Bo Kaspers Orkester (4:28). Jeg erfarer, at lægmusklen i lymfødembenet hurtigere bliver træt end i det andet ben, eller sådan føles det i alt fald, så jeg arbejder mig kun meget langsomt opad.
Min trampolin er en Kettler, og jeg har købt den hos Sport Tiedje på nettet, ca. 600 kr. Den er OK, men næste gang vil jeg købe en lidt bedre model med mere fjedring. Hvis jeg havde en have, ville jeg købe en stor havetrampolin, det var nok lige sagen. Jeg har læst at selv folk som ikke selv kan hoppe i trampolin kan få udbyttet, siddende i udkanten af trampolinen (det skal nok være en af de store) mens en anden hopper. Det er jo logisk, da man stadig får "tyngdesuset" som jo er det, der sender lymfevæsken rundt (op, ned). Det er ikke nødvendigt at hoppe så højt, som jeg gør på billedet, mindre kan gøre det. Selv ganske små fjedringer uden "airtime" har en effekt.