Ude godt, hjemme bedst

Som opfølgning på fredagens bevillingsbøvl vil jeg lige fortælle at jeg besluttede at prøve at kontakte min læge, og det lykkedes, hun ringede tilbage til mig kort før fyraften. Jeg syntes, det var bedst at informere hende om situationen, og det var rigtigt godt lige at få talt med hende. Hun syntes også, det var helt galimatias at kommunen skal til at få en lægeattest, hvor der står at jeg har brug for kompressionsstrømper..! Hun lovede at tage sig af det, når Handicapcentret henvender sig. Jeg spekulerer på, om jeg mon kommer igennem med natstøvlen og kortstræksbandagerne, men det må tiden vise.

I fredags var jeg på bar. En trendy bar i en trendy del af byen, fyldt med meget trendy mennesker. Jeg følte mildest talt ikke, at jeg passede ind. Alt den overflade. Smarte mennesker i stramme bukser og højhælede sko. Flabede attituder.

Jeg er stadig glutenfri, tror i hvert fald ikke, jeg har spist noget. Drak godt nok tre øl i fredags, som der kan være gluten i, men det er ikke sikkert. Jeg tænkte slet ikke over det. Var på restaurant efter baren, hvor jeg frygtede lidt, om der ville være noget, jeg kunne spise, men det var der. Jeg tog en suppe og undlod at spise brødet, og dessert blev det også til. Lørdag havde jeg lidt nedtur over den smarte bar og mit knap så smarte ben, så jeg ville lave noget guf. Forleden havde jeg kogt ekstra risengrød til risalamande, men blev pludselig i tvivl om der var gluten i ris, så jeg lavede æblekage med honningristede glutenfri havregryn i stedet for æblekagerasp, det var OK. Senere på dagen fandt jeg ud af, at ris er glutenfri, og så var der jo ikke andet at gøre end at lave risalamande til aftenhyggen. Øh, var der vel..? Jeg spiste luksus kirsebær på, som jeg havde et glas af i skabet. De er bare nams.