torsdag den 5. januar 2012

Afslag - igen

I dag kom der brev fra Handicapcentret. Jeg fik afslag, igen. Jeg vil ikke sige, at jeg havde forventet at afgørelsen blev omstødt, men dette afslag er ærligt talt usagligt. De starter med at gentage de oplysninger, jeg har givet i min klage, dernæst skriver de, at de fastholder deres afgørelse, og til sidst begrundelsen: ... at du den 21.11.2011 fik bevilling på 2 stk. kompressionsstrømper og 2 stk. tåkapper.  Du søgte dog om 4 stk. på grund af hyppig vask. Du har lymfødem på højre ben [det havde jeg luret, red.]. Tidligere henholdsvis den 06.10.09 og den 15.07.10 fik du bevilget 2 stk. kompressionsstrømper og 2 stk. tåkapper.
Handicapcentret finder, at du ikke er berettiget til ekstra kompressionsstrømper, idet du allerede har fået bevilget en skiftestrømpe og således er kompenseret.

Tak for ingenting! Ærligt talt. Der står jo ingenting! Det er da ikke nogen begrundelse! Det er som om, de slet ikke har taget stilling til det, jeg skriver. I øvrigt er man altså ikke kompenseret, fordi man har fået en "skiftestrømpe". Man kunne måske sige, at man var kompenseret, hvis man havde fået to kørestole, men det er altså noget andet med beklædningsgenstande, der skal skiftes hver dag.

De skriver også, at de har sendt min klage med relevante akter og deres begrundelse for at fastholde afgørelsen til Statsforvaltningen Hovedstaden, Det Sociale Nævn. Mon man selv kan skrive til dem?
Selvom jeg ikke havde regnet med noget, er jeg frustreret og ked af det. Afslaget føltes – igen – som at få en rigtig hånlig fukfinger.