tirsdag den 30. november 2010

03:34

Det var klokken, da jeg efter at have indset, at jeg ikke kunne sove mere, kiggede på uret. Gik i seng halv ni igår, og søndag aften (kom hjem søndag morgen) faldt jeg i søvn efter det første indslag i 19-nyhederne.

Hjemrejsen gik OK, og bedre end udturen. Jeg havde den gamle klasse tre tåkappe på, og da jeg var kommet ombord på flyet tog jeg den udenpå strømpen. Jeg havde sandalerne på, men sad i strømpesokker det meste af tiden. Det ene af mine to trykfølsomme steder rørte lidt på sig, og jeg måtte op og gå og stå nu og da, men situationen var langt bedre end på udrejsen, så det var godt. Jeg tror ikke benet hævede ret meget ekstra op på flyveturen, men jeg bandagerede alligevel benet søndag aften. Måtte dog op og tage det af midt på natten.

Det var godt nok noget af et vinterlandskab jeg kom hjem til. Lige fra den ene yderlighed til den anden – i Bangkok var der knap 30 grader.

Den sidste halvanden uges tid på rejsen bandagerede jeg benet hver nat, og måske skulle jeg have gjort det fra starten af. Jeg ved ikke, om det ville have gjort nogen forskel i længden, altså om det ville kunne have holdt det nede.

I morgen skal jeg se min lille nevø og små niecer, jeg har købt mini tuktuk'er lavet af coladåser til dem, rigtigt fine.