Med bukserne nede...

Mine kompressionsstrømper er ved at være slidte, de er begyndt at glide ned oftere end vanligt. I onsdags var jeg på restaurant med en lille flok fra Tai Chi/Qi Gong holdet og kom sent hjem, så næste morgen var strømpen slet ikke tør nok til at tage på. Jeg måtte tage den snavsede fra dagen før på, og den gled ned hele tiden, arghh! Jeg gik noget af vejen hjem fra arbejde, og også der gled den selvfølgelig ned. Jeg prøvede så godt jeg kunne at trække den op i små bidder uden på cowboybukserne, men det fungerede kun for ganske kort tid ad gangen. Jeg endte med at gå ind på en kirkegård jeg passerede, luske om bag nogle buske og der trække bukserne ned og strømpen op. Hvilket syn det havde været, hvis nogen havde set mig...
Min ene tåkappe er der ved at gå hul i, så slidt er den. Bandagisten siger, at vi næste gang skal lave strømperne, så de nedenunder går længere op mod tæerne og altså dækker trædepuden helt, så tåkappen ikke bliver så slidt.

Jeg er glad, for jeg har fået solgt mine vandrestøvler, altså de to støvler, jeg ikke bruger. Jeg er glad for, at de ikke går til spilde – jeg hader spild – og at en en anden får glæde af dem. Ikke mindst er jeg glad for at få lidt penge for dem, dem kan jeg bruge til andre sko. Tjek i øvrigt lige min nye skobørs ud, hvor du kan sælge og købe enlige sko.

Jeg er også glad fordi jeg på lørdag skal have min fine nye kjole på, den lange mørkeblå fra seneste stiltjek i Magasin. Jeg tager Converse støvlerne på, det synes jeg er fint nok her til sommer og til den fest.