søndag den 3. oktober 2010

Status

Det gik OK med bandagen igår, og da jeg tog den af før sengetid for at lægge en til natten så det rigtigt fint ud, så helt skidt har det ikke været. Min nat-bandage var også OK. Har også haft noget på udenpå strømpen idag, om lidt skal jeg se, hvordan det er gået.
I morgen skal jeg ringe til fysio'en og aftale noget. Ærgerligt at de tre fridage jeg havde taget for bandageringen var mere eller mindre spildt, nu håber jeg bare, vi kan nå at få benet helt fint og klart til målingen på torsdag, og at hele projektet med at få to strømper klar inden rejsen kan nåes.

På apoteket forleden fik jeg nogle prøver på fede cremer, i aften vil jeg prøve en af dem. Jeg fik fra Decubal, A-Derma og Avène. Jeg bryder mig ikke om fede cremer, men jeg må vel til det, håber det er til at holde ud.