mandag den 18. marts 2013

Om at tage chancer

Da jeg lå på hospitalet i Spanien med Rosen sidste år tænkte jeg nogengange, at det var min egen skyld, og at det var tåbeligt overhovedet at have begivet sig ud på sådan en tur med lymfeben. I bagklogskabens ulideligt klare lys skammede jeg mig frygteligt over at have været så uforsigtig.
Det fik jeg antydet, da jeg fra sygesengen en dag SMS'ede med min lillebror, og han skrev noget til mig, som betød meget for mig. Han skrev:

Der er sgu da intet at skamme sig over, tvært imod – hatten af for at du prøvede at flytte en grænse og tog en chance :-)

Sådan var det ikke faldet mig ind at se på det.
Så skrev jeg et eller andet, som jeg ikke længere har i min udbakke, og han svarede:

Det vigtigste er vel, at du ved, at verden går videre, selvom man lander på et kedeligt hospital i et par uger :-)

Da holdt jeg op med at slå mig selv oven i hovedet med min uforsigtighed. Så var det jo heller ikke værre. Siden er jeg også kommet i tanker om, at hverken fysioterapeut eller bandagist, som begge kendte til mine planer, havde luftet nogen bekymring over projektet.

Jeg burde nu nok alligevel have været mere forsigtig, men jeg synes ikke længere, det var uforsvarligt at tage afsted. Jeg burde have haft badesandaler med at bade i på de mange forskellige vandrehjem, jeg boede på, jeg burde have haft mere respekt for de vabler og skader jeg fik på mine tæer og jeg burde have haft noget antibiotika med, men det ved jeg nu. Før turen havde jeg aldrig haft Rosen/Cellulitis, og vidste ikke, hvor lidt eller hvor meget, der skulle til, men det ved jeg nu.

Vi skal passe på, men vi skal også leve vores liv. For tiden går jeg og drømmer om en rejse til Indien, og spekulerer også lidt over de farer, der lurer i forhold til mit Lymfødem. Der vil være nogle udfordringer, men livet er for kort til at gå glip af gode oplevelser fordi man er bange for at få Rosen.

I denne forbindelse kunne jeg rigtigt godt tænke mig at vide, hvilke produkter I andre har liggende i skabet eller med på rejse til behandling af Rosen. Vil I ikke nok skrive i kommentarfeltet? Alle læsere kan have glæde af det, og på den måde kan vi hjælpe hinanden. Det var egentligt derfor, at jeg startede bloggen – for at hjælpe mig selv og sende mine tips ud i verden, så andre kunne få hjælp. Tak.

Jeg gi'r et stykke musik, et stykke fra en ganske anden tid. Husk at skrue godt op for lyden ;-)
Og se lige denne her kommentar til videoen, det er så rigtigt:


Teksten lige under selve videoen er også meget interessant.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Skriv en kommentar, jeg bli'r så glad :-)