søndag den 29. marts 2015

To cremer og en kjole


Disse to cremer er jeg ret glad for i øjeblikket.

Matas Fod- & Hælkur bruger jeg selvsagt på hælene. Især på den "gode" hæl har jeg i årevis ubehagelige sprækker, men ved at file på tør hud og ved sengetid smøre med cremen og tage en bomuldsstrømpe på til natten har jeg fået bugt med det og min hæl er blød og fin og uden revner. Hemmeligheden er Carbamid, som denne creme indeholder 25% af. Dermed er den også ret drøj/fedtet og egner sig ikke til dagsbrug. Jeg bruger den også andre steder på lymfebenet og -foden, bl.a. mellem storetåen og dens nabo, da huden er begyndt at blive meget tør der, tenderende til at sprække. To andre steder på foden har jeg nogle dybe furer, som jeg smører med cremen, når jeg alligevel er igang, det holder huden smidig og blød.
Efter jeg fik syet et lille stykke silke ind i kompressionsstrømpen, der hvor foden bøjer, er jeg sluppet af med den meget tørre plet, men der, og i knæhasen, smører jeg også engang imellem. Cremen fåes både med- og uden parfume. Selv køber jeg den med, da jeg ikke har problemer med at bruge parfumerede produkter på mit lymfeben.

HTH-cremen bruger jeg på hele benet, ja hele kroppen, men på lymfebenet kun til natten, da det jo ikke går at tage creme på under strømpen. Denne er til meget tør hud, og jeg har fået bestilt den hjem fra apoteket, men næste gang vil jeg købe HTH-lotion, som jeg også har læst godt om hos Pudderdaaserne. Jeg vil købe nogle stykker her.

Jeg har lige bestilt denne fine kjole hjem fra Zalando, og jeg glæder mig til at modtage den. De har mange fine maxikjoler.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Skriv en kommentar, jeg bli'r så glad :-)