Som borger føler jeg mig i tvivl om, hvorvidt Handicapcentrets funktion er at hjælpe mig eller at bevogte pengekassen og dermed spænde ben for at jeg kan have et værdig og meningsfuldt liv.
Jeg kan ikke opretholde mit erhverv med kun to kompressionsstrømper. Jeg arbejder langt fra København og skal meget tidligt op og derfor tidligt i seng, og jeg kan ikke få det til at hænge sammen at stå og vaske strømper i hånden hver eneste aften. Strømperne skal vaskes grundigt da god hygiejne er meget vigtigt når man har Lymfødem. Jeg har nok at gøre i forvejen med at vaske, tørre og rulle bandager op, ligge i min kompressionspumpe en time hver aften samt med bandagering og øvrig pleje af mit ben, for ikke at nævne det overordentlig store besvær jeg har med at finde fodtøj, min fod kan være i. Der er ikke tid til andet end at have Lymfødem, og jeg kan ikke klare det. Som jeg også skrev i min ansøgning kan strømperne vanskeligt nå at tørre til næste morgen.
I serviceloven står der, at hjælpemidler skal gives efter behov. I sidste ende er det patienten selv, der bedst ved, hvad behovet er. Jeg antager, at sagsbehandlerne ikke selv har Lymfødem og dermed reelt ikke kan vide, hvordan det er at leve med denne håbløse sygdom. Jeg er klar over, at der er mange andre, som også gerne vil have mere end to strømper pr. år, men det gør ikke mit behov mindre, snarere er det et symptom på at standardbevillingen på to strømper er for lidt for de fleste.
Der er ikke tale om et støttebind som man tager udenpå en almindelig strømpe, men derimod om en beklædningsgenstand som hygiejnemæssigt kan sidestilles med et par underbukser. Hvem kan klare sig med to par underbukser, som man ovenikøbet er tvunget til at vaske i hånden? Det er urimeligt og uværdigt.
Jeg har behov for mindst fire strømper + tåkapper pr. år, så jeg til enhver tid har fire par at skifte imellem. Mit liv er svært nok i forvejen efter jeg har fået Lymfødem, og det er derfor en stor belastning at skulle bruge det meste af min fritid på at håndtere det samt i øvrigt at gennemgå dette ydmygende tiggeri, på trods af at jeg er en pligtopfyldende skatteborger som bortset fra min sygdom, som er uforskyldt, ikke ligger staten til last.
Alternativt vil jeg gerne bede om, at Handicapcenter tildeler mig en hjemmehjælper som kan komme og vaske mine strømper hver dag, for jeg kan ikke magte det.
Med venlig hilsen
