lørdag den 28. maj 2011

Til vi ses igen...


I dag har jeg pakket næsten alle de gamle sko, sko som jeg pga. Lymfødem ikke længere kan passe, sammen, klar til at komme ned i kælderen. Jeg kunne have smidt dem ud eller givet dem væk, men det synes jeg vil være det samme som at erkende, at det aldrig bliver anderledes, og det er jeg ikke klar til. Enkelte par vil jeg dog prøve at sælge, nogle nyere højhælede sko, som jeg alligevel ikke har et nært forhold til. Jeg håber, jeg en dag vil kunne bruge nogle af mine elskelige gamle sko igen. Det ser voldsomt ud med 16 par sko, men mange af dem er altså gamle.

Jeg spirer igen, ja altså ikke personligt, men spirer, lucerne som sidst og nu også kikærter. De er godt nok lækre, kikærterne, selv inden de er helt færdige.
Jeg kommer af og til til Ringsted, og der har jeg opdaget helsekostforretningen Natur & Trivsel, lige ved Torvet. Det er godt nok en dejlig butik, de har et kæmpe udvalg og ekspedienterne er super søde og hjælpsomme. Og så er de ret billige. I går købte jeg lucernefrø og nye forsyninger af min morgengrød "Den glade maves grød". Jeg så på en spirebakke, som jeg tror, jeg vil købe næste gang. De havde mange slags frø til at lave spirer af.

søndag den 22. maj 2011

En spirende hobby?

Nams! Ristet rugbrød med avocado og friske, hjemmedyrkede spirer.

For at forsøge at spise lidt sundere er jeg begyndt at dyrke spirer igen, og igår høstede jeg min første afgrøde. Hjemmespiring er fantastisk, det er lækkert, nemt, billigt og rigtigt sundt. Og genialt, hvis man bor i f.eks Grønland, hvor ikke meget kan gro, og de ​​friske produkter, de får, skal flyves ind og derfor koster en formue. Eller den australske outback, hvor der kan være hundredevis af kilometer til den nærmeste by, og man ikke lige smutter i Brugsen hver anden dag. Dem jeg lige har dyrket er lucernespirer, men jeg har nogle prøverbroccolispirer, rødbedespirer og nogle andre, som jeg vil prøve snart. 

I dag skal jeg til FlowYoga for første gang siden før rejsen.

onsdag den 18. maj 2011

Kompressionspumpen til fysioterapi


Min kompressionspumpe.

De nye indstillinger. Trykket er lige knap 50.

I dag har jeg været til fysioterapi, og jeg havde min kompressionspumpe med. Der var godt nok læs på cyklen, for jeg havde min kæmpestore taske med pumpen, lagen, bandager samt bukser og sandaler til evt. bandagering på bagagebæreren, men det lykkedes at komme både ud og hjem. Da jeg skulle hjem, tænkte jeg, at det nok var bedst at skabe lidt balance på køretøjet, så jeg købte en flødeskumskage hos bageren og satte den i cykelkurven. Der var ikke andet at gøre.
Det var meget interessant at have pumpen med, så Gitte Fysioterapeut kunne vurdere den. Hun var ikke glad for den måde, den pumpede på, men efter at have reguleret intervallerne og den havde kørt en halv times tid mens hun drænerede overkroppen viste det sig dog, at den havde haft effekt. Hun kunne se på foden og mærke på vævet i læggen at den havde løsnet op nogle steder, hvor der var lidt ophobning. Nu skal jeg prøve at bruge den hver aften i en uges tid, hvorefter jeg skal til fys igen, og jeg skal måle benet i aften og den sidste aften.
Gitte syntes, jeg skulle prøve at låne en LymphaPress hos Apodan, så det vil jeg gøre. Den pumper åbenbart på en anden måde, den "ruller" luften op ad benet meget bedre end den maskine, jeg har, og det er jo det, det gælder om, at få skubbet lymfen opad, så det kan komme videre ud i systemet.
Det var også rigtigt godt at få indstillet pumpen rigtigt. Jeg har kørt med nogle alt for lange intervaller, men fra nu af er det 30 sekunders pump og 10 sekunders pause.

søndag den 15. maj 2011

Barbermaskine til lymfeben


Jeg bringer lige et lille tip om den barbermaskine, jeg bruger til at barbere ben med – også lymfebenet. Den hedder Intuition, mange kender den sikkert. Omkring bladene er der monteret en sæbeenhed som fungerer som barberskum og giver en meget skånsom – og glat – barbering. Det er, som om huden er beskyttet, samtidig med at den bliver skrabet, man kan nærmest ikke føle det. Jeg brugte den også af og til før Lymfødem, men erfarer at den er rigtig fin til lymfebenet, da man jo skal passe meget på ikke at skære sig og få infektion. Selvom den er meget sikker at bruge, passer jeg dog stadig lidt på ved anklen, knæhasen mv.
Herhjemme kan den, så vidt jeg ved, kun fåes pr. postordre. Man kan købe den eller få en gratis prøvepakke på www.efi.dk. Bladene er meget dyre hos dem, så jeg hamstrer altid, når jeg er udenlands. I Boots kæden i England koster de det halve af prisen herhjemme, ja faktisk mindre, da man herhjemme også betaler porto oveni.

lørdag den 14. maj 2011

Tanker

Det føles lidt uvirkelig nu hvor rejsen er forbi, med alle de bekymringer jeg havde inden mht. om lymfebenet ville opføre sig ordentligt, om de andre ville opdage noget, forsikring i tilfælde af, at der skete noget osv.
Det var en slags studietur, arrangeret og betalt af en organisation (ikke noget religiøst eller sektagtigt). Da jeg blev interviewet af udvælgelseskommiteen blev jeg spurgt om jeg havde nogle sygdomme, og før jeg fik set mig om, havde jeg sagt nej, for jeg føler mig ikke syg, og jeg ser ikke mit Lymfødem som en sygdom som sådan, selvom det er det jo. Jeg var bange for, at hvis der skete noget og jeg f.eks. måtte på hospitalet, at organisationen ville sende mig hjem eller bede mig betale alle pengene tilbage.
Jeg havde dog ikke behøvet at bekymre mig, for det hele gik jo godt. Jeg kan næsten ikke forstå at rejsen kom og gik, og at nu er det hele ovre. Der skete ikke noget og ingen opdagede noget, ikke engang den ene af mine rejsefæller som jeg ofte delte værelse med.
Jeg ville ønske, jeg bare kunne have fortalt hende om mit Lymfødem, sagt "der er tale om sådan og sådan, jeg synes også at denne her kompressionsstrømpe er grim og frygtelig som bare pokker, og jeg ville ønske at jeg ikke behøvede at gå med den, men det gør jeg, og sådan er det", og så ellers kunne tage den af og på samt vaske og tørre, som jeg gjorde, når jeg havde mit eget værelse. Jeg tænker, at selvom hun sikkert ville have både medfølelse og til en vis grad forståelse, ville hun i det skjulte væmmes ved mig og min kompressionsstrømpe. Hun er meget sporty og meget chic. Jeg tror ikke, hun ville kunne forholde sig til det. Måske ville hun. Hun er smadder sød.
Måske vil jeg en dag have det anderledes med det. Måske vil jeg en dag kunne dele værelse med en fremmed og lægge kortene på bordet fra starten af, og ikke føle, at jeg var nødt til at skjule min sygdom.
Jeg elskede at være på ferie i Stockholm sidste sommer med min gode veninde, som ved besked og er meget forstående og medfølende. Der kunne jeg gøre, det jeg skulle uden synderlige krumspring. Forhåbentligt skal vi også på ferie sammen i år, det har vi i hvert fald snakket om. Hun er rigtig god.

Jeg lytter til denne sang for tiden. Jeg har elsket den længe, men først for nyligt fik jeg fat i den til min samling. Teksten som helhed synes jeg ikke giver mening, men musikken, måden han synger på og de enkelte sætninger fanger mig. Også før-og-efter billederne og historierne de fortæller, er interessante.

tirsdag den 3. maj 2011

Hop

Jeg er altså begyndt at hoppe i min trampolin igen. Faktisk genoptog jeg hopningen et godt stykke tid inden rejsen. Min fysioterapeut syntes at jeg skulle prøve at holde med det, da hun mente, det var en stiv bevægelse, jeg lavede i foden, når jeg hoppede, og det kan også godt være, men jeg er overbevist om, at det er afgørende, at lymfen bliver "motioneret", så den ikke "gror fast", og vævet bliver hårdt og lymfen irreversibel. Hvis det sker, er det for altid.

Dengang jeg startede med at hoppe var mit underben ret hårdt, men efter en periode med hopning flere gange om dagen blev det helt blødt og endda en lille smule mindre. Det betyder vel, at det stadig var reversibelt, og det er det jo, for det hjælper stadig at blive bandageret, men for at lymfen ikke skal ophobe sig permanent og blive ireversibelt og vævet hårdt er det min klare overbevisning, at aktiviteter, hvor tyngdekraften er involveret, er guld værd.

Mit problemområde er området omkring anklen. Når jeg skal i seng om aftenen og tager kompressionsstrømpen af, er vævet hårdt og hævet, dog mest, når jeg har haft den kompressionsstrømpe uden pelotter på. Jeg er så bange for, at det skal sætte sig fast. Jeg kommer til at skal gøre noget mere for at bringe omfanget af min fod og mit ben ned, i tilfælde af, at det skulle "sætte sig fast". Det er vist også snart tid til nye, friske strømper.

Jeg læser mange steder, at trampolinhopning er godt for Lymfødem.