tirsdag den 8. marts 2011

Den fine nederdel

Hvor skønt! Er lige kommet hjem fra en dejlig aften og er glad. Jeg har været top stresset i dag og i går pga. forberedelser til rejsen, forberedelser som andre i og omkring gruppen har syltet, og dermed sat mig i en kedelig situation, men efter arbejde var jeg til træning (Ichuan), hvor jeg i hvert fald noget af tiden glemte alt det dumme og havde mine tanker et andet sted, det trængte jeg til. Og endnu bedre, bagefter var vi fire som gik på café og spiste og hyggede.
Luften var mild og forårsagtig, da jeg cyklede hjem, vinden var stille og cykelstien var lækker, jeg kunne have cyklet til Månen!

Dyrk lige denne fantastiske nederdel, jeg har bestilt! Er den ikke næsten for overjordisk smuk? Jeg håber, den når at komme inden rejsen, så jeg kan få den med, men har min tvivl, da den kommer helt fra Thailand, men nu må vi se. Jeg har købt den hos et firma, der hedder missethnic.com, og de havde mange rigtig flotte, det var helt svært at vælge! Tjek dem ud!