fredag den 13. januar 2012

Coban og pengene

Det er kommet mig for øre, at Coban bandagen som jeg i sin tid blev bandageret med er noget, som sygehusene her i Danmark, efter koldt og kynisk at have regnet på sagerne, begyndte at bruge for så hurtigt og billigt som muligt at få patienterne ud af klappen.
Nu forstår jeg, hvorfor flere patienter blev stuvet sammen i samme behandlingsrum med blot et gardin imellem, og nu forstår jeg, hvorfor jeg fik at vide, at manuel lymfedrænage ikke var noget værd. Det kostede jo penge. Ja, der er nogen der siger, at der ikke findes beviser på at MLD virker, men antageligt findes der altså også på, at det gør.
Hen imod det, der blev slutningen på min "behandling" der, fik jeg dog lidt – æhh – massage. Faktisk bad jeg selv om det, idet jeg troede, sygeplejersken vidste hvad hun gjorde. Jeg vidste intet om hvordan MLD foregik, og ikke mindst hvordan det bestemt ikke skal foregå. Nu bagefter bliver jeg helt ked indeni af at tænke på, hvordan hun hårdt æltede min hårde fod og ankel, uden at have åbnet for lymfekanalerne eller på anden måde have forberedt min krop. Jeg vidste ikke, hvad hun gjorde. Det gjorde hun vist heller ikke selv. Sådan kan det gå. Heldigvis er jeg nu i gode hænder hos min dygtige fysioterapeut, og det er jeg taknemmelig for.