søndag den 15. januar 2012

Mine tips fra stilkonsultationen

Selvom min stilkonsultation startede lidt foruroligende, da stylisten ville have mig i en lang, stribet, tætsiddende strikkjole som fremhævede min ikke-flade mave og et par posede buksedrager der fik mig til at ligne en hybrid mellem en faldskærmsudspringer og en sæk kartofler, er jeg glad for, at jeg gjorde det, og jeg vil gøre det igen, jeg vil prøve at få en tid når sommerudsalget starter. En af mine julegaver var et gavekort til Magasin, det kan jeg bruge næste gang.

Jeg fik nogle gode tips og jeg fik købt nogle ting, som jeg ikke ville have tænkt på eller fundet selv. Godt at få nogle nye input og inspiration. Jeg tænker, at der må være andre lymfødemikere, der også gerne vil se smarte ud men ikke orker hyret med at ture fra butik til butik uden at finde noget der passer, især i disse skinny-jeans tider. Jeg kan anbefale en tur hos en Personal Shopper, alle Magasin'erne har dem vist. Af gratis konsultationerne tilbyder de vist nu kun den der varer én time, så vidt jeg lige kunne se, da jeg tjekkede forleden, men det er jo også fint.
Gode ​​nyheder: 70'erne kommer tilbage, bukser med vidde forude!

Den generelle tips stylisten gav mig:
  • Frisk stilen op med farver, f.eks. hvid top, grøn cardigan, mørke bukser. Kontraster giver et friskt look.
  • Brug farver, der matcher dine øjne. Mine øjne er blå-grønne, hun anbefalede mig at bruge havets farver. Jeg kan nu bedre lide rød, men vil give det en chance.
  • Kig i spejlet fra lang afstand. De fleste af os står ret tæt på spejlet, men prøv at flytte spejlet til et sted, hvor du kan stå på afstand, det gør en stor forskel. At se i spejlet fra kort afstand får en til at større ud end man er, og giver et usandt billede. Det lyder måske tosset, men det virker, prøv selv!
  • Fuldend looket med tilbehør, f.eks. en lang halskæde eller et bælte.

De tips, der var relateret til min ben-udfordring:
  • Form din overkrop ved at bære korte, stramme cardigans. Fremhæv en linje på dit smalleste sted, taljen. Det kan gøres f.eks. ved at putte overdelen ned i bukserne, bære en top i en anden farve end bukserne og bringe opmærksomhed til området med et pænt bælte. Jeg tænker, at en figursyet blazer også kan bruges, dem er der nogle stykker af i H&M's nye forårskatalog. Lad cardigan'en eller blazeren stå åben.
  • Put bukserne ned i støvlerne for at skabe et afslappet men friskt look. Bind kun støvlerne løst, på denne måde vil forskellen mellem det gode og det dårlige ben være mindre eller måske endda helt usynlig.
  • Brug benvarmere. Sæt dem poset, så kan du have en nederdel eller kjole på der ikke behøver at være gulvlang.
Du kan læse mere om mine køb ved konsultationen i dette indlæg.

Kommentarer og tips er som altid mere end velkomne, klik blot herunder, hvor der står "x kommentarer", så kommer kommentarfeltet frem.