I mandags var jeg til et aftenskoleforedrag som handlede om at træde ud af offerrollen. Offerrollen er et sted, jeg har befundet mig i mange år. Lymfødem kan jeg ikke ligefrem sige, har gjort situationen bedre, tvært imod har Jante med dette givet mig et ordentligt gok i nødden med sin store grimme bog. Jeg havde glædet mig til at skrive noget om foredraget, men det var ærligt talt lidt langhåret og ukonkret, og jeg synes ikke, jeg fik så meget ud af det. Jeg arbejder selv lidt videre med det. Indeni.
Det er nemt at føle sig som et offer, når ens ben pludselig hæver op og man ikke længere kan det samme som før, og man ser anderledes ud uden tøj på og man ikke kan gå i det tøj, man gerne vil, og som andre kan. Der stilles højere og højere krav til lækkerheden, og selvom man ikke selv hører til typen der dømmer ud fra den slags, kan det være anstrengende at navigere, når så mange andre gør.
Brylluppet for nyligt og baren forleden fik mig til at se, hvor meget jeg har trukket mig tilbage siden Lymfødem. Jeg vidste godt, at jeg har trukket mig, men ved disse lejligheder kunne jeg virkeligt se og mærke det. Jeg ved ikke, om det har noget med det at gøre, men jeg føler i stigende grad, at jeg ikke orker alle de mennesker der er alle vegne i København. Måske passer byen bare ikke længere til mig. I lørdags var jeg nødt til at skulle på Købmagergade for at returnere et sjal jeg havde købt til brylluppet, men som jeg ikke brugte, og da det var sidste dag, var der ingen vej udenom. Der var et mylder uden lige, jeg snublede over nogle af de plader der ligger over det hele mens de bygger om, og jeg havde bare lyst til at komme væk derfra. På vej tilbage til min cykel oppe ved stationen gik jeg ad de små gader, der var dejligt stille.
Måske handler det ikke kun om Lymfødem. Måske handler det også om at blive ældre og længes efter fred og ro. At slå sig ned. Bygge rede. Jeg tror nu altid, jeg har været hjemmemenneske, men de senere år i en grad, så når jeg er nogen steder, glæder jeg mig altid til at komme hjem. Jeg glæder mig til de weekender, hvor jeg ikke skal noget, og jeg bare kan hygge mig derhjemme.
For snart længe siden læste jeg en artikel om, at det er forholdsvist almindeligt at mennesker med især Primært Lymfødem bliver tilbagetrukne og lukkede.
