onsdag den 25. juli 2012

Tøj fra stilkonsultation nr. 2

Her kommer lige et par billeder af noget af tøjet fra stilkonsultationen i Magasin i juni. Jeg er rigtigt glad for den lange, mørkeblå kjole fra Mango. Den kan dresses op eller ned afhængig af anledning. Den er for lang og skal lægges op, så ser den nok ikke helt så "rød-løber-agtig" ud, men jeg tror nu også, den vil være fin i en lidt mere brugervenlig længde. Jeg havde jo bestilt tid til udsalgets anden dag, og alt det jeg købte, var nedsat. Det vil jeg også gøre næste gang, jeg skal afsted.


Dette sæt returnerede jeg, men viser det alligevel til inspiration. Egentligt kan jeg rigtigt godt lide det, men tvivlede på, hvor meget jeg alligevel ville komme til at bruge det. Jeg kan godt lide, at nederdelen sidder så højt oppe, og bæltet fuldender looket. Jeg følte mig lidt som moderen fra Det Lille Hus på Prærien ;-) Nederdelen er fra Mango.