I september løb min årlige omgang med drænage og bandagering af stablen, og det gik godt. Mit ben er blevet ret pænt, især ankel og knæ har fået mere form, og ved måltagning hos bandagisten var to af målene reduceret med én centimeter. Ikke meget, men lidt har også ret, og i det mindste er det ikke blevet værre siden sidst.
Vi har brugt den nye Mobiderm bandage, som jeg fik tidligere på året. Den er rigtig god til, med sit varierede tryk, at blødgøre vævet, så væsken bliver mere mobil og til at drænere væk.
Fysioterapeuten var lidt ude af flippen over noget, som jeg ikke selv havde lagt mærke til, men som er lidt alvorligt, nemlig et hævet område lige over strømpekanten. Hun fik dog arbejdet det godt ned, men det er jo et problem, at det er kommet. Jeg tror, natbandagen bærer en del af skylden, men måske er passagen i lyskeområdet blevet mindre. Bandagisten lavede den nye strømpe en lille smule bredere for oven, men det buler stadig ud. Fysioterapeuten nævnte det frygtelige ord strømpebuks, oh rædsel! Jeg afviste det blankt. Kan ikke overskue det, håndtere det, acceptere det, holde ud at tænke på det. Nå, vi må se, hvordan det kan gå.
Efter bandageringen har jeg mærket min lyske, hvilket bekymrer mig noget, da jeg skal afted på rejsen på søndag. Jeg tænker, at det nok er på grund af den gakkede gangart mens jeg var bandageret, men måske er det fordi der i kraft af den ekstra hævelse er ekstra tryk på området.
På grund af den nye situation med ekstra hævelse er det blevet besluttet, at jeg skal have en ny Jovipak natbandage, en model som på ydersiden af benet går op om hoften og på indersiden går helt op til skridtet. Sikkert ikke det fedeste at sove med, men nu må vi se. Jeg regner med, at den er klar, når jeg vender hjem fra min rejse. Hvis jeg vender hjem.
