Jeg modtager behandling for mit lymfødem på et hospital her i Københavnsområdet, og jeg er kommet i tvivl om, hvorvidt jeg får den behandling, der er bedst for mig. Behandlingen, jeg får, er begrænset til IPC-pumpe og bandagering. Bandagering får jeg til gengæld i rigt mål, for nyligt var jeg bandageret i seks uger, med skift hver 4.-5. dag, hvilket desværre ikke førte til et slankere ben, næsten tværtimod, da jeg, da bandageringen endelig var slut, var efterladt med et ben, der næsten ikke kunne bøjes samt et ømt og meget hævet og væskefyldt knæ, øv. Kan det virkeligt være rigtigt? I bagklogskabens klare lys er det vel logisk nok at det skal gå galt, gennem seks uger at snøre et ben ind, så man ikke kan bevæge sig. En legemsdel, der ikke kan bevæge sig visner og sygner hen. Nu er det nogle uger siden, og mit ben er noget bedre end da bandageringen sluttede. Dog er jeg nu nødt til at gå med tåkappen hver dag, før brugte jeg den næsten aldrig, og alt i alt føler jeg, at mit ben er dårligere, og ser værre ud nu end før. Det er sværere at holde ødemet nede, især min ankel er meget stor, og jeg kan ikke længere gå rundt herhjemme blot fem minutter uden strømpe (når jeg vasker den). Jeg må, straks jeg har lagt den i blød, lægge mig med benet oppe eller i min IPC-pumpe, og senere tage et ankelbind på, skynde mig at skylle strømpen og så i seng.
På hospitalet vil de kun høre tale om pumpe og bandagering og har ikke meget til overs for Földi metoden, som jeg ellers har indtryk af skulle være ret anerkendt indenfor behandling af lymfødem, og som patientforeningen også anbefaler. Der rystes nærmest lidt på hovedet af den tyske Dr. Shingales helhedsorienterede metoder. Da jeg efter de seks uger skulle have taget mål til ny strømpe målte sygeplejersken kun to steder og sagde så at det var det samme som sidst. Så var der åbenbart ikke grund til at bruge mere tid på det.
Efter denne seneste omgang tænker jeg, at jeg er nødt til at prøve noget andet. Det er mit ben, og jeg kan ikke acceptere, at det bliver værre end allerhøjst nødvendigt.
What to do? Hos patientforeningen talte jeg med en rigtig sød dame. Hun foreslog, at jeg prøvede at ringe til Dansk Lymfødem Klinik i Skodsborg og høre, hvad de kunne tilbyde. Som sagt, så gjort. I Skodsborg var de nærmest ved at falde ned af stolen i chok over at jeg havde været bandageret i seks uger, og at jeg kun fik IPC-pumpe.
"En pumpe kan aldrig erstatte et par menneskehænder". Så rigtigt. Der bandagerer de åbenbart kun for et døgn ad gangen, og med manuel lymfedrænage hver gang. Hvor ville jeg gerne prøve behandling der. Desværre er det pr. egenbetaling, og da min indkomst pt er meget begrænset er dette udelukket. Jeg har nu bestilt tid hos min læge i håbet om at hun kan hjælpe mig, således at jeg måske kan blive behandlet i Skodsborg i stedet for på hospitalet, jeg ved, at der er lymfødemikere som modtager behandling der, betalt af den offentlige sygesikring.
Jeg vil blive så uendeligt glad for input omkring dette, særligt erfaringer med manuel lymfedrænage i ben samt med behandlere i København og Nordsjælland. Kom glad med kommentarer!
