fredag den 31. december 2010

Et godt nyt år

Det er årets sidste dag, og jeg vil ønske alle jer, der læser med, et rigtigt godt nyt år.

Jeg håber også, jeg får et godt nyt år. Det gamle har ikke været så godt. Det startede – efter en dejlig jul og nytårsaften, og en fremtid der tegnede lyst – med svigt, brud og sammenbrud. Et sammenbrud, jeg ikke er helt færdig med endnu. Alt er forandret, og intet vil længere blive det samme som før.

Et sammenbrud kan være en ny begyndelse. En mulighed for at bygge sig selv op igen. Man har selv ansvaret for at trække sig op af sølet. At tage en beslutning om at stoppe selvmedlidenheden og holde op med at spilde tiden. Tørre øjenene og træde ud af offerrollen.
Men der er en tid for alt. Tid til at sørge. Tid til at være bitter. Tid til at tusse rundt nede i sølet. Tid til at bevæge sig opad igen. Timing er alt. At være parat. Måske skal man blive ved med at undersøge, om man nu er parat til den ændring, man trænger til, og så handle. Ellers kommer man måske ikke op. Hvis man ikke er parat, nytter det ikke.

Det blev et år, hvor jeg for alvor fattede, at jeg har lymfødem. Det blev et forår med seks ugers konstant bandagering med fatale følger. En sommer fyldt med skam og sorg over mit tykke ben i min kødfarvede støttestrømpe. Et år i hi.

Lidt godt blev der heldigvis også plads til. Jeg startede min blog, og selvom den ikke er blevet det, jeg havde håbet, fortryder jeg ikke at jeg startede den, og måske med tiden vil der være flere, der vil læse med og dele viden. Jeg er glad for de kommentarer og mails, der er kommet, tak for dem.
Det har også været positivt at komme væk fra hospitalet og deres "behandling", og det har været en glæde at begynde hos min fantastiske, dygtige og omsorgsfulde fysioterapeut, som tager så godt hånd om mig. Det er jeg meget taknemmelig for. Jeg tænker tit på de uskyldige mennesker, som stadig frekventerer hospitalet, hvor jeg kom. M, som vist var jævnaldrende med mig. K fra B, hvis lymfødemhistorie var meget lig min egen. Jeg ville ønske, at også de slap væk og fik/tog muligheden for professionel og kompetent behandling med drænage, korrekt bandagering og måltagning osv.
Min nylige rejse til Østen var også et lyspunkt, som helt klart har gjort mig godt. Også min venindes besøg og vores tur til Stockholm glæder jeg mig over.

På trods af al min jammer er jeg taknemmelig for alt det, jeg har. Mine elskelige forældre. Mit hjem. Mad i maven, seng at sove i. Rejserne. Min træner. Min gode veninde. Mine små niecer og nevø. Min nye kaffemaskine.

Jeg ønsker jer alle et rigtigt godt nyt år, fyldt med glæde, kærlighed og gode oplevelser.

mandag den 27. december 2010

Under pres


Hej igen, jeg håber, alle har haft en rigtig dejlig jul. Det har jeg. Hyggelig juleaften med god mad, min medbragte, hjemmelavede old-school rødkål blev god, dejlig afslappende juledag og igår, 2. juledag, også i familiens skød til sushi-julefrokost med søskende og de dejlige små niecer og nevø. Der blev spillet banko med fine præmier til store og små, selv drog jeg af med Nutella, bloklys, Amarenakirsebær og konfekt. I julegave fik jeg bl.a. en ny kaffemaskine, som jeg er rigtig glad for, og glæder mig til at tage i brug.

Siden sidst har jeg haft store problemer med det ene af mine to trykfølsomme steder. Det er der, hvor jeg har markeret det på billedet (det er ikke min fod, bare et billede, jeg har lånt). Jeg har mest bare haft strømpesokker (uden på kompressionsstrømpen), men selv uden sko på har det gjort meget ondt, når jeg har siddet eller ligget lidt tid. Det hjælper lidt at tage tåkappen af, men den kan jeg kun undvære nogle timer ad gangen, så er tæerne helt pustet op, og jeg må have den på igen. Der er ikke tale om vabler, ligtorne eller lign., det er selve knoglen, der er super øm på grund af trykket.
Er der mon andre, der også har den slags problemer og som har et godt råd?

onsdag den 22. december 2010

God jul

Det går bedre med benet nu, det var jo vokset lidt på rejsen, men de noget køligere temperaturer og at være hjemme med mine sædvanlige rutiner har bragt det ned til noget der ligner det, det var før turen. Jeg har været hos fysioterapeuten tre gange, de to med bandagering, og har også selv bandageret lidt herhjemme. Nogle dage har jeg haft lidt bandage udenpå strømpen på underbenet, det er ret effektivt på mig.

Foden har det ikke helt optimalt i disse dage, den er lidt klemt nede i skoen, og kulden gør det på en eller anden måde endnu værre. I går gjorde det ondt på det ene af de trykfølsomme steder, som nærmest var ved at blive lidt blåt, da jeg tog strømpen af hos fysio. Da havde jeg godt nok også kort forinden stået i kulden og ventet på en bus i 35 minutter, suk. Også der hvor den ene af pelotterne sidder var blålig. Det er ellers udemærkede sko, terrængående Salomon fritidssko, og det er de eneste sko, jeg rigtigt kan have på, nu hvor det er vinter, men jeg håber, jeg kan finde nogle nye og bedre på udsalget, nogle med plads til tæerne.
Jeg synes ikke længere jeg har så meget følelse i lilletåen. Det er svært at sige, hvornår det er startet, men jeg tror det startede efter den fatale "behandling" på hospitalet, hvor jeg efterfølgende har måttet bruge tåkappe hver dag. Måske har den manglende lilletå i de nye tåkapper noget at sige, men jeg tænker at det at den lever et klemt liv også betyder noget, måske meget.

Jeg håber, I alle må få en rigtig dejlig jul.

onsdag den 15. december 2010

Forjul

I går var der pakke i min postkasse. Ja, rent faktisk var det et brev, men det indeholdt altså den nye Easy-Slide, og den er bare rigtig god. Strømpen fløj nærmest på i morges. Jeg er ikke sikker på om den er lavet af et andet materiale end den gamle, eller om det er fordi den er ny, og ikke slidt. Det er nok det sidste. God er den i hvert fald, og størrelsen (L) er bedre end den gamle. Jeg købte den her, og der kom ikke told på. Den kostede ca. 160 kr. incl. porto.
Jeg kan konkludere at en Easy-Slide holder ca. halvandet år. Måske kunne det betale sig at købe nogle stykker ad gangen, portoen er nok den samme, og hvis man køber, når kursen er lav, er det jo ren win-win.

Jeg har fået denne sang på hjernen, og hører den hele tiden. I Thailand spillede de flere steder skønne compilations fra 70'erne, bl.a. denne. Jeg synes, den er helt speciel, hun synger den så passioneret, og teksten er så meningsfyldt.

Update på dadelkugler: Pas på med peber [host]!

søndag den 12. december 2010

Juiceriet

Så fik jeg endelig købt Udo's Choise til min juice. Det er godt at være kommet igang med juiceriet igen, og nu bliver den komplet med olien. Jeg var på et mindre togt igår, hvor jeg også fik købt nogle store, flotte granatæbler, de giver en fin smag og en silkeblød og lækker konsistens til juicen. Jeg tror, jeg vil fryse nogle ned til smoothies og salater senere. Det er antageligt noget af det sundeste, man kan byde sin krop, så jeg fylder lagrene op, nu hvor de er tilgængelige og i højsæson.

I dag har jeg lavet mine lækre – og sunde gufkugler. De er en slags gør-det-selv version af de Kur Delights man kan købe i helsekostforretninger og nogle supermarkeder, bare meget bedre. Egentligt er de ret julede, men jeg laver dem nu hele året. Det er længe siden, jeg sidst har lavet dem, men nu har jeg endelig fået købt dadler og mandler, og jeg havde tiden, så det var bare om at komme igang, så de kunne blive færdige. Opskriften kommer her:

Gufkugler
Lige dele dadler (tørrede) og mandler (med skind) – dog måske lidt flere dadler
Krydderier – jeg bruger hvid peber, kardemomme, kanel og nelliker, alt stødt
Vanilie
Kakaopulver
En lille smule vand eller appelsinsaft (meget lidt)

Kør mandlerne i en foodprocessor eller elektrisk minihakker. Tilsæt resten og smag til undervejs. Massen skal være af en konsistens, så man kan trille kugler. Disse kan trilles i f.eks. hakkede mandler, eller spises som de er. Nams! Opbevares køligt.
I stedet for kun dadler kan man bruge en blanding af f.eks. abrikoser, rosiner og mandler. Man kan også bruge andre medlemmer af nøddefamilien i stedet for mandler.

*************

Torsdag og fredag var jeg til fysio. Gitte Fysioterapeut syntes det så OK ud, alt taget i betragtning. Hun bandagerede mig, og gav mig besked på selv at bandagere underbenet om natten og at lave nogle øvelser. Jeg håber, vi snart kan få benet tilbage til den fine tilstand, det var i før rejsen, men det tror jeg nu nok, vi skal.
Jeg er begyndt at bruge pumpen lidt igen, den har ellers samlet støv i lang tid (se her hvorfor), men inden rejsen fik jeg lært at drænere mig selv, så nu tør jeg godt, og jeg har brug for dens hjælp. Jeg har tidligere kørt med et tryk på omkring 90, men har af Gitte fået besked på at skrue ned til 40-50, så det gør jeg.

onsdag den 8. december 2010

Gluten

I dag har jeg fået en mail fra en læser som fortæller, at hun siden barndommen i perioder havde hævelse i det ene ben, men at det forsvandt (hævelsen altså) efter hun holdt op med at spise gluten. Interessant.

Jeg har i mange måneder set på en kur, som jeg påtænker at prøve til foråret. Mere om dette inden så længe. I den forbindelse tænker jeg på også at inkludere nogle af de Kernesunde principper (ingen mælk, sukker og gluten).

I går til træning spurgte jeg min træner, som er meget dygtig, meget vidende, og som jeg respekterer højt, om han kendte til andet – udover standing – som kunne styrke lymfesystemet. Han sagde at syre-base balancen kan gøre noget for nogen.

søndag den 5. december 2010

Æbleskivevejr

I dag har jeg fået bestilt en ny Easy-Slide hos Lymphedemaproducts.com. Inden min rejse lykkedes det at sy løkken fast (se evt. dette indlæg), men allerede en af de første dage på rejsen røg begge ender – altså hele løkken – af. Jeg kunne med nød og næppe stadig bruge de lasede rester, men havde en af de små som følger med kompressionsstrømpen med, og tog den i brug, da det blev for bøvlet med den ødelagte. Jeg har bestilt en str. large, da jeg synes, den gamle godt kunne have været en lille smule større, den var M, og jeg bruger/brugte str. 38-39 i sko.

Min hud på benene er knastør, jeg opdagede det i går aftes, så lymfebenet fik en ordentlig omgang Decubal. Jeg skal snarest have købt noget olie til at blande i min juice, jeg løb tør lidt før rejsen, så det er måske halvanden måned siden, og dermed ikke så mærkeligt at huden er tør, især nu med meget tør luft fra varmeapparater osv.

Det var skønt at vågne op og have tid til morgenhygge i dag. Jeg synes, der har været run på siden jeg vendte hjem. Mandag var jeg til et møde vedr. en rejse næste år, tirsdag træning, torsdag aften + hele fredagen begravelse i Jylland, som i sig selv tærer lidt på kræfterne (begravelse altså, ikke Jylland). Igår var jeg så til to julefrokoster, og nu er jeg træt. I morgen aften skal jeg til møde vedr. rejse igen, men jeg ser allerede frem mod weekenden, hvor jeg forhåbentligt bare skal fede den.

Den ene af julefrokosterne var med træningsholdet, og det var rigtigt hyggeligt. Det er gode mennesker, og jeg er glad for at være på holdet. På rejsen fandt jeg ikke ro og lejlighed til at få trænet så meget, som jeg havde håbet, men lidt blev det dog til, de fleste dage 7-10 minutters standing, og enkelte gange lidt Ba duan Jin.

På rejsen havde jeg flere gange glæde af badehylsteret som der nævnes i kommentaren til dette indlæg, jeg har brugt den nogle gange herhjemme, men den er lidt utæt, så jeg har fiflet lidt med tætningsløsninger. Jeg endte med at tage en lille skraldepose på foden med en elastik til at holde den fast, og så hylsteret – nogengange med et lille håndklæde rundt op den øverste kant af strømpen, inde i hylsteret. Det er godt at have muligheden for et bad udenfor stå-op og gå-i-seng tid.

De fire uger var ikke helt nok til at give mig den ro og følelsen af virkeligt at være væk og ligesom sidde et andet sted og kigge ned på mit liv derhjemme, en følelse jeg har oplevet på mine længere rejser for år tilbage, og som jeg har oplevet som konstruktiv. Det har dog stadig været skønt at være væk og få en pause fra mit liv herhjemme, det trængte jeg til. Tænk at trænge til en pause fra sit liv, så er der noget galt. Og der er der jo.