tirsdag den 13. september 2011

Slitage og skrankepaver

Mine to kompressionsstrømper er godt nok ved at være slidt, i den ene er der nu gået hul under hælen, lige i syningen. Det er på høje tid at få nogle nye, men jeg synes, det er tosset at lave nye nu, lige hvor jeg skal igang med natstøvle, den vil jo nok bringe ødemet lidt (forhåbentligt meget) ned. Det er i denne uge, jeg skal til bandagisten for at drøfte sagen.

I sidste uge ansøgte jeg jo om en LymphaPress i stedet for den pumpe, jeg har nu, og igår fik jeg så et kald fra handicapcentret. Medarbejderen lagde ud med, at jeg jo ikke bare kunne søge hver eneste gang, der kom en ny (...) og at der skulle noget lægeligt ind over. Suk. Jeg måtte forklare, at det vist ikke er en ny model, men at den jeg har, ikke er god nok, og at min læge dårligt ved, hvad Lymfødem er. Hun ville gå videre med det og vende tilbage. Forhåbentligt går det igennem. Inden længe skal jeg så til slaget om natstrømpe og nye strømper – jeg vil prøve, om jeg kan få tre eller fire, men jeg gruer allerede ved tanken om mine blødende knæ, hvorpå jeg grædende må kravle for at få noget som helst. Grrrr!

6 kommentarer:

  1. Hej,

    har du prøvet body sds?? Jeg er lige begyndt. Har sekundær lymfødem og er rigtig glad for den træning!! Synes det gør noget godt for benene..

    mvh.
    LB

    SvarSlet
  2. Hej LB.
    ja, jeg prøvede tre gange lige i starten. Ham, jeg gik hos, sagde at hvis ikke der var noget at se efter tre gange kunne han ikke hjælpe mig. Det var der ikke. Jeg har dog tit tænkt på at prøve igen, og ville også have været til et foredrag med Ole Kåre Føli som har udviklet systemet, men det glippede.
    Hvordan oplever du virkningen? Hvem går du hos?

    SvarSlet
  3. Er det 3 gange behandling du har fået?? Jeg har ikke prøvet behandling endnu. Men jeg har været til grundtræningen 4 gange nu og synes mine ankler er rigtig pæne efter træning. Jeg går til det i form og fitness på amager. Jeg ved ikke om jeg er så generet af lymfen som man kan være?? Mit problem er størst i lysken og på hoften.
    Men jeg synes det er en super træning, hvor foden bliver aktiveret og venepumpen godt brugt.
    Men ja det kunne være godt at høre fra grundlæggeren om han har erfaringer med mennesker med lymfødem og effekten heraf!! De holder vist foredragene engang imellem??

    SvarSlet
  4. Jeg vidste ikke, man kunne gå til det. Ja, det var tre gange behandling hos en uddannet Body SDS behandler, jeg fik. Jeg kommer lige i tanker om, at han faktisk havde et lille gymnastik hold, som jeg også blev tilbudt at være med på. Måske er det det samme, som det du laver på dit hold i Form+Fitness. Lyder godt, at du føler, det hjælper.
    Ja, jeg ville nemlig gerne have spurgt OKF om han havde nogler erfaringer indenfor Lymfødem, men jeg var for sent ude til at tilmelde mig foredraget, tsk. Jeg håber, de får ham igen i AOF eller hvor det nu var.

    SvarSlet
  5. Jeg ved ikke hvor du bor henne?? Men man kan få en gratis prøvetime der hvor jeg går til fitness og så kan man jo prøve holdet og se om det er noget for dig. Det var sådan jeg gjorde det. Se her http://www.formogfitness-cph.dk/

    SvarSlet
  6. Hej igen, tak for link. Amager bliver for langt for mig, og så vidt jeg kan se, har F+F kun det ene center. Jeg undersøger, hvor man ellers kan gå til det. Det ville være perfekt i et center, da det ellers er ret dyrt.

    SvarSlet

Skriv en kommentar, jeg bli'r så glad :-)