Støvlerne kan jeg bruge både til lange bukser, de kommende berberbukser, lange nederdele og kjoler, så de er virkelig anvendelige. Jeg glæder mig så meget til at komme igang med at bruge dem.
Jeg sælger de to støvler, jeg ikke får brug for. 150 kr. pr. stk. plus porto.
Venstre: 6.5/39.5 – højre: 5/37.5
Støvlerne er store i det og giver sig lidt. Normalt bruger jeg 38.5-39 på den gode fod, men her altså 37.5. Kontakt mig på lymfeblogger@gmail.com, hvis du er interesseret.
Update: Se min skobørs, hvor du kan købe og sælge enlige sko og støvler.
Min hud er simpelt hen så tør. Jeg har heller ikke været så flink til at smøre den. I denne uge har Netto et tilbud på økologisk hørfrø-kæmpenatlysolie, den vil jeg se om jeg kan få fat i, til at blande i min hjemmepressede juice.
Super fin væg du har. Jeg er selv i 30 erne og lider af ødem i min arm. Jeg kender alt for godt til problemer med tøj bare i mt tilfælde armen og hånden.
SvarSletHej, tak for skriv :-)
SletJa, det er et hyr, men forhåbentligt bliver man bedre til at håndtere det. Jeg kan varmt anbefale en tur til en personlig shopper, det har virkeligt været et hit for mig, og det vil jeg benytte mig af i fremtiden også.
E
Hey... super blog du har her.. jeg har først fundet dig i dag men har siddet og læst stort set alt :-D
SvarSletJeg er nu 43 og har selv fået konstateret sekundær lymfodem i højre ben efter modermærkekræft i et modermærke på låret, i januar 2010 så det er 2½ år siden..godt og vel..Var lige flyttet sammen med min kæreste efter at have kendt ham i 6 mdr og så går der 1 mrd. og så får jeg diagnosen. Vi er dog stadig sammen, trods forholdet var så nyt, og han har været med ind over hele forløbet og har været en fantastisk hjælp og støtte.
Jeg synes det er svært at leve med lymfodem... fordi det begrænser mig i hverdagen. Jeg er jobmæssigt gået fra 37 timer ( eller flere) til 20 timer om ugen. Jeg arbejder i køkken og har så altid et "tyngdekraftproblem"
(jeg har arbejdsprøvet mig selv, da den jobkonsulent, jeg fik tildelt til at vurder min arbejdsevne, ikke magtede sin opgave)
Og der er så mange ting jeg gjorde før, som jeg ikke kan nu og som stadig slår som en hammer, når et nyt nederlag opdages/kommer...selv efter 2½ år... synes det begrænser mig selvom min fys. siger jeg ikke skal lade mig begrænse, så giver det jo helt naturligt nogle begrænsninger alligevel.
Jeg har altid været vældig meget aktiv og det er jeg bestemt ikke mere. synes det at få sport/aktiviteter ind i mit liv er møg svært.
bl.a føler jeg mig MEGET ramt på min kvindelighed..(det kan godt være det lyder kikset, men det føler jeg)
Førhen gik jeg altid i høje sko,de er nu skiftet ud med flade sko. Synes jeg er blevet mere til buksepige end til kjoler, da min støttestrømpe ikke altid er lige fiks med en kjole til :-D den er letter at gemme væk inder et par bukser.
Jeg elsker bestemt ikke min strømpe, og den bliver aldrig min ven, men den er blevet en vigtig beklædningsgenstand for mig..egentlig tænker jeg ikke over den i hverdagen, kun når jeg står i nogle stiuationer, hvor jeg skal skifte tøj med andre( på et nyt job. feks. ) og når der er noget jeg skal til og gerne vil være lidt "fiks" Og så her om sommeren hvor andre fiser rundt i nederdele og shorts.
Manden siger han ikke tænker over den over hovedet mere..det var mest i starten. Og folk som kommer i vores hjem acceptere der hænger støttestrømper til tørre på badeværelset altid :-D
de er jo nok som sådan bare blevet en del af mig :-D
og så tænker jeg meget over det når der er noget min søn på 12 år gerne vil, som f.eks svømmehal/badeland, hvor jeg er nødt til at sige nej. ( jeg er blevet frårådet badeland/svømmehal pga. risikoen for rosen)
og når vi skal rulle på rulleskøjter---det kan jeg sgu ikke mere :-(
nu skriver du om at hoppe på trampolin--- det overrasker mig meget da jeg også er blevet frarådet hop og løb.. jeg gik før til zumba og linedans men det frarådes der...cykle kan jeg og gå...men mit ben syrer meget hurtigt, og der skal 50000 gentagelser til for at flytte et syrepunkt til et andet...så det kan tage ÅR at undgå det..men selvfølgelig, så er der jo et mål at gå efter :-D
Jeg får lavet en bandagering 1 x om året ca...dvs efter behov hos min fys. og det har en kanon effekt på mig.Og i den forbindelse får jeg taget mål, og dels for at se om jeg skal have ny kompression eller de andre er ok. Jeg har klasse 2.
Den 1. fys jeg havde er desværre gået på efterløn og hendes efterkommer har jeg kun mødt 1 gang, og ellers talt med i tlf, men ikke været til behandling hos endnu.
Kære du,
Slettusind tak for dit lange skriv, jeg er benovet og stolt over, at du har læst næsten hele min blog :-)
Det lyder ikke spor kikset, når du skriver, at du føler dig ramt på din kvindelighed. Jeg har det præcis på samme måde. Overalt ser jeg smukke dameben i korte kjoler, sandaler, stilletter osv., og jeg ser, hvor meget det bliver koblet med kvindelighed og femininitet. Den senere tid har jeg tænkt, at jeg nærmest har måttet redefinere min kvindelighed, om man så må sige. Kvindelighed og femininitet er naturligvis en hel masse mere og dybere end tøj og sko, men det er en del af det, og det er jo værktøjer, hvormed vi kan udtrykke vores kvindelighed. Når dette er sagt, så tror jeg, jeg selv blæser det op til at være meget mere, end andre ser det. Som du siger tænker din mand slet ikke over det mere. Jeg kan stadig have flotte kjoler på og se feminin ud og andre "aner ikke uråd". Jeg glæder mig over, at din mand ikke blev skræmt væk af din sygdom, da jeg ofte tænker på mit ben som en barriere ifbm kærligheden, men igen, jeg blæser det nok lidt (meget) ud af proportioner.
Mht. begrænsninger så synes jeg klart du skal afprøve, hvad du kan og ikke kan. Jeg blev ked af at læse, at du har droppet zumba og linedans. Har du prøvet det efter du fik Lymfødem? Der er så meget, der bliver frarådet, men i sidste ende kender vi bedst selv vores krop. Tramplinhopning har jeg læst mange steder skulle være godt for lymfesystemet, da hopningen får "motioneret" væsken, så den ikke stagnerer. Igen, du kunne jo prøve det, og hvis det mindste tegn på ballade viser sig, så stop. Du kan sagtens bare gynge helt blidt uden "airtime", eller sidde på kanten af en havetramplin mens en anden hopper.
På mit Tai Chi hold lærte vi for nyligt en lille øvelse, der kan bruges mod tilsyrede lægge. Gå roligt afsted og spark blidt med overfoden på læggen. Først nede, så længere og længere oppe, mens du går. Ikke mange gange.
Svømning skulle være rigtigt godt for os med Lymfødem, da trykket fra vandet jo presser på vores arme og ben. Jeg ville ikke selv tøve med at gå i svømmehal, men ville klart holde mig fra boblebad og den slags, som kan være ret bakteriebefængte pga. temperaturen, og desuden kan man blive rigtig dårlig og besvime af det varme vand. Jeg vil rigtigt gerne svømme, men kvier mig lidt ved at tage strømpen af og på i omklædningen og at vise mit ben frem. Forhåbentligt bliver jeg en dag klar til det.
Jeg tror, det er rigtigt vigtigt, at vi bliver ved med at gøre de ting, vi holder af og ikke lader vores Lymfødem begrænse os mere en allerhøjst nødvendigt.
Igen, tak for dit skriv. Jeg håber, det bliver godt med den nye fys. Jeg håber, du vil fortsætte med at læse med og give input.
Varme hilsner
E
jeg har lige lagt et indlæg her hos dig, som anonym, (som nu)men jeg har ikke noget imod at være offentlig...kan bare ikke rigtig hitte rundt i de kontoer nedenunder :-D
SvarSletHej Kis, du kan vælge den der hedder URL/Navn og så skrive dit navn. De andre kan jeg heller ikke rigtigt gennemskue ;-)
Slet