onsdag den 7. juli 2010

Så ku’ jeg lære det!

En del af mit selvhelbredelsesprojekt handler om at udrense kroppen, og i den forbindelse tager jeg bl.a. karbade med Epsom salt, mine forældre har badekar. Jeg lærte på den hårde måde, at man ikke skal bade i vand, der er mere end 40 grader varmt, for en dag i vinters, da jeg havde taget et dejligt varmt bad og efterfølgende havde bruset mig over i brusekabinen blev jeg pludselig meget svimmel. Det føltes, som det nogengange kan gøre, hvis man rejser sig lidt for hurtigt op, og jeg tænkte "jeg skal bare holde godt fast i brusenischekarmen, indtil det er ovre", men det næste jeg husker er, at jeg fumlede rundt nede på gulvet og forsøgte at vikle mig ud af elkedlen, som jeg havde varmet lidt ekstra vand i (varmtvandsbeholderen kan ikke helt følge med). Det lykkedes mig at komme op at sidde på toiletbrættet og efter at have sundet mig en tid, kunne jeg rejse mig for at lægge mig ind på sengen i mit gamle værelse. Da opdagede jeg et halvdybt snit på ballen/hoften, det var fra metaltuden på elkedlen. Såret er forlængst helet, men jeg har stadig et minde – en fin, rød streg med form som tuden på elkedlen! Nogengange, når jeg er trist, tænker jeg, at det er ligegyldigt, for måske er der aldrig mere nogen, som skal se den del af min krop igen. Hvem vil være sammen med en pige med elefantben :-/
Der gik lang tid, før jeg kunne (og turde) genoptage karbadene, og nu tager jeg hver gang temperaturen på badevandet, inden jeg stiger i. Senere har jeg erfaret, at det er almindeligt kendt, at lymfødemikere ikke kan tåle meget varme bade.

2 kommentarer:

  1. Hehe, jeg må le, ikke fordi det er morsomt, men fordi jeg kjenner meg igjen... Og fordi det som er 'almindeligt kendt', ofte ikke er almindeligt kendt i det hele tatt.
    Takk for at du deler, og for gode tips. Etter å ha lest innlegget ditt, vet nå denne piken (også med elefantben) i alle fall hvorfor hun har fått pustebesvær og svimt av i badet.

    SvarSlet
  2. Hei Christine,
    du har nok ret mht. "almindeligt kendt". Ofte har jeg tænkt, at alle disse ting, jeg lærer, er ting som alle andre da godt vidste, og at det bare var mig som ikke engang kunne finde ud af have Lymfødem, men alle andre har jo også været begyndere engang. Desuden er det jo meget forskelligt, hvad vi som begyndere får at vide af de behandlere, vi tilfældigt havner hos. Jeg er glad for, at du genkender dig, for det betyder, at der er en derude, jeg kan genkende mig i :-)
    Jeg er glad for, at du fik glæde af indlægget. Det kan være farligt med det varme vand. Nogen siger enddag 34°. Siden mit uheld badede jeg aldrig uden at der var andre til stede i huset.
    Mange hilsner

    SvarSlet

Skriv en kommentar, jeg bli'r så glad :-)